Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er ytringsfriheden truet af kampen mod propaganda fra Islamisk Stat?

Netikette. Facebook, Microsoft, Twitter og YouTube har skrevet under på EU-retningslinjer om hurtigt at fjerne ulovligt hadefuld indhold fra bl.a. Islamisk Stat, men kan tiltaget true ytringsfriheden, eller går retningslinjerne ikke langt nok?

Der sendes flere end 500 millioner tweets om dagen, flere end 1,6 milliarder mennesker har en konto på Facebook, og på YouTube oploades der nu omkring 400 timers video i minuttet. Det umuliggør en komplet overvågning af f.eks. denne Hamas-hjemmeside. Foto: HO
Der sendes flere end 500 millioner tweets om dagen, flere end 1,6 milliarder mennesker har en konto på Facebook, og på YouTube oploades der nu omkring 400 timers video i minuttet. Det umuliggør en komplet overvågning af f.eks. denne Hamas-hjemmeside. Foto: HO

BRUXELLES: I kølvandet af sidste års terrorangreb i Paris og dette års terror i Bruxelles har der været stigende fokus på, hvordan Islamisk Stat og andre terrororganisationer bruger de sociale medier til at opfordre til vold og hvervning. De 28 EU-landes regeringer har derfor presset på for at få de fire internetgiganter Facebook, Microsoft, Twitter og YouTube med på nogle retningslinjer, der skal bekæmpe ulovligt hadefuldt indhold og opfordringer til vold på de sociale medier.

Det har med det samme ført til debat, fordi en række borgerrettighedsorganisationer mener, at det går for vidt og kan ende med at begrænse ytringsfriheden. Andre indvender omvendt, at det ikke går langt nok, fordi Islamisk Stat stadig vil have alt for let spil på de sociale medier.

Hvad siger retningslinjerne?

Efter terrorangrebet i Bruxelles den 22. marts besluttede de 28 EU-lande, at EU-Kommissionen skulle intensivere arbejdet med de store internetselskaber om en såkaldt Code of Conduct, der skal bekæmpe opfordringer til had og vold på nettet. Baggrunden er altså i høj grad et forsøg på at gøre noget ved Islamisk Stats massive brug af sociale medier.

Der er tale om retningslinjer, og ikke ny lovgivning. Det er dog baseret på eksisterende EU-lovgivning, der forbyder al offentlig tilskyndelse til vold eller had baseret på race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse.

Retningslinjerne understreger samtidig retten til ytringsfrihed. Materiale må derfor godt »krænke eller chokere staten eller en del af befolkningen«, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har slået fast. Sondringen går således mellem, om indholdet er ulovligt, fordi det opfordrer til vold, eller ej.

Hvad er det nye?

De fire selskaber har i forvejen retningslinjer, der forbyder den form for materiale, som allerede bliver fjernet i et relativt stort omfang. Nu kommer så en regel om, at ulovligt indhold skal fjernes inden for 24 timer. Det har i forvejen været en regel for YouTube, der er ejet af Google, og Microsoft, mens 24 timers-reglen er ny for Facebook og Twitter, ifølge EU-Kommissionen.

Allerede sidste år indgik Facebook, Google og Twitter imidlertid en lignende aftale med de tyske myndigheder, så det reelt nye er, at det nu er gældende i hele EU. Som selskaberne siger i kor, så er det først og fremmest en »styrkelse af vores forpligtelse« til at bekæmpe ulovligt hadefuldt indhold.

Hvor bredt rammer det?

I praksis bliver selskabernes procedurer ikke ændret, men der skal måske ansættes flere folk. Omfanget er dog en stor udfordring, som et par tal tydeligt illustrerer.

Der sendes flere end 500 millioner tweets om dagen, flere end 1,6 milliarder mennesker har en konto på Facebook, og på YouTube oploades der nu omkring 400 timers video i minuttet. Det umuliggør en komplet overvågning, og selskaberne er derfor i høj grad afhængige af, at brugerne selv anmelder det, når de støder på indhold, som opfordrer til vold.

For selskaberne er det en balancegang i den forstand, at de lever af brugernes aktivitet. De har derfor ikke en interesse i begrænsninger, men omvendt kan de heller ikke tåle at være platforme for propaganda for Islamisk Stat og andre terrororganisationer.

Især Twitter har tidligere fået kritik for at tillade for meget, men ifølge Europol har Twitter siden midten af 2015 suspenderet flere end 125.000 konti med terrorrelateret indhold. Twitter understreger selv, at der går en klar grænse mellem ytringsfrihed og adfærd, der tilskynder vold og had. Problemet er imidlertid, at det er relativt let at åbne en ny konto og fortsætte propagandaen.

Hvad udestår?

Selskabernes interesse i så få begrænsninger som muligt, den enorme mængde indhold og det klare fokus på terrorrelateret materiale taler for, at retningslinjerne ikke kommer til at svække ytringsfriheden. Men der vil utvivlsomt være sager i en gråzone, og der er et juridisk problem med forskellig landelovgivning omkring, hvad der er ulovligt. I Danmark er det f.eks. tilladt at skrive om holocaustbenægtelse, og det er det ikke i Tyskland, som Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, har påpeget i en debat om sagen i BT.

Djævelen er som bekendt i detaljerne, og de udestår stadig, ikke mindst med åbenhed omkring processerne. Det er afgørende, at det bliver gennemsigtigt, hvad der bliver fjernet, og dermed demonstreret, at ytringsfriheden ikke begrænses.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.