Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er Venezuela på randen af borgerkrig?

Hvad betyder det opsigtsvækkende helikopterangreb mod Venezuelas højesteret gennemført af en politimand, der desuden er skuespiller, for den lange og voldelige konflikt i det sydamerikanske land?

Voldelige sammenstød mellem præsident Nicolas Maduros sikkerhedsstyrker og demonstranter, der støtter oppositionen. Siden parlamentsvalget i 2015 har 76 mistet livet, og 3300 er ifølge oppositionen blevet anholdt under demonstrationerne. Foto: Scanpix
Voldelige sammenstød mellem præsident Nicolas Maduros sikkerhedsstyrker og demonstranter, der støtter oppositionen. Siden parlamentsvalget i 2015 har 76 mistet livet, og 3300 er ifølge oppositionen blevet anholdt under demonstrationerne. Foto: Scanpix

Venezuelas politiske krise spidser yderligere til. Natten til onsdag, europæisk tid, blev højesteret og indenrigsministeriet beskudt og bombarderet med granater fra en politihelikopter. Ingen kom noget til i forbindelse med den på én gang ildevarslende og melodramatiske episode. Men angrebet bekræfter – uanset hvem der står bag – risikoen for borgerkrigslignede tilstande i det sydamerikanske land, hvor præsident Nicolas Maduros venstrenationalistiske regering og oppositionen samlet i Mesa de la Unidad Democrática (MUD) kæmper om magten. Berlingske ser nærmere på, hvem og hvad der er på spil i den lange og stadig mere voldelige konflikt.

Er helikopterangrebet led i et kupforsøg, og hvem står i givet fald bag det?

Politimanden og flyveinstruktøren Oscar Pérez, der har taget ansvaret for angrebet, er mere kendt for en tvivlsom actionfilmkarriere end for sin politiske aktivisme. Pérez hævder i en video offentliggjort via Instagram at handle på vegne af en »koalition bestående af militær- og politifolk samt civile, der er modstandere af den fungerende og kriminelle regering«.

Ingen andre medlemmer af den angivelige koalition gav i første omgang lyd fra sig, og oppositionsaktivister gættede på de sociale medier på, at angrebet var sat i scene af Maduro-regeringen. Præsidenten betegnede det som »præcis den form for væbnet optrapning, som jeg længe har advaret om«. Kort inden angrebet fandt sted, havde han under et møde fremsat, hvad der lignede en trussel mod oppositionen. »Hvis nogen forsøger at ødelægge den bolivarianske revolution (opkaldt efter uafhængighedshelten Simón Bolívar. red.), er vi klar til kamp. Hvis stemmeurnerne ikke er nok, så griber vi til våben,« sagde Maduro.

Hvem er det, der vil »ødelægge« Maduros revolution, og hvad er baggrunden for konflikten?

Siden oppositionskoalitionen MUD i december 2015 vandt parlamentsvalget har der været krig på kniven. Et flertal i parlamentet vedtog et par måneder senere at udskrive folkeafstemning om Maduros egnethed til præsidentembedet, sådan som forfatningen giver mulighed for. Såvel den beslutning som de fleste andre love vedtaget af MUD-flertallet er imidlertid blevet annulleret af højesteret, der i marts helt ophævede den lovgivende forsamlings beslutningskraft. Hvilket givetvis er grunden til, at den højeste retsinstans var blandt målene for helikopterangrebet.

Lige siden har hundredtusindvis af venezuelanere med jævne mellemrum protesteret mod dette såkaldte »autogolpe« (selvkup) mod den demokratiske orden. 76 har mistet livet i gadekampe mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker, mens 3.300 – ifølge oppositionen – er blevet anholdt i forbindelse med protesterne.

Nok så alvorligt for Maduro er det, at hans konfrontationskurs også har fået flere hidtidige trofaste støtter til at gøre fælles sag med oppositionen. Det gælder eksempelvis statsanklager Luisa Ortega Díaz og tidligere indenrigsminister Miguel Rodríguez Torres, der som general og en af afdøde præsident Hugo Chávez’ våbenbrødre har stor indflydelse i de væbnede styrker.

Hvordan kan konflikten løses og hvorfor er det vigtigt, også for resten af verden, at den bliver det?

Maduro har udskrevet valg til en grundlovgivende forsamling 30. juli. Det vil efter al sandsynlighed ende med en ny forfatning skrevet efter diktat fra præsidenten og et definitivt farvel til demokrati i Venezuela, advarer oppositionen, der i stedet vil have et præsidentvalg. Intet tyder på, at parterne kan blive enige om et kompromis trods forsøg på mægling fra bl.a. Organisationen af Amerikanske Stater, OAS.

Det mest sandsynlige er derfor, at krisen fortsætter en rum tid endnu – enten på det nuværende niveau eller som en åben væbnet konflikt. Helikopterangrebet ligner et skridt i retning af det sidste – om end det endnu er uklart, hvem har taget det og med hvilket formål.

En optrapning – og såmænd også en fortsættelse af status quo – vil være en katastrofe for venezuelanerne, der udover den politiske krise også lider under en økonomisk nødsituation. Samtidig er konflikten i det store og ressourcerige land et problem for hele Sydamerika, hvor demokrati og fredelige tilstande gennem de seneste årtier har bidt sig fast på et ellers uroligt kontinent. Venezuelas status som en af verdens – potentielt – største olieproducenter gør, at udviklingen desuden følges med opmærksomhed og bekymring i både Europa og Nordamerika.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.