Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er Tyrkiets demokrati nået til vejs ende?

Et ja ved søndagens tyrkiske folkeafstemning vil give præsident Erdogan omfattende beføjelser. Er det nedgradering til slyngelstatsniveau, eller en tiltrængt effektivisering?

Tyrkere passerer valgplakater i Istanbul forud for folkeafstemningen 13 April 2017. REUTERS/Murad Sezer
Tyrkere passerer valgplakater i Istanbul forud for folkeafstemningen 13 April 2017. REUTERS/Murad Sezer

MELLEMØSTEN: Hvad betydningen af en sejr til præsident Recep Tayyip Erdogan ved den tyrkiske folkeafstemning bliver, afhænger af, hvem man spørger.

Forfatningspakken, der stemmes om, deler Tyrkiet i to. Kritikerne frygter, at forfatningsændringerne vil gøre præsident Erdogan til eneherskende diktator. Tilhængerne maner til ro og argumenterer, at ændringerne vil gøre det lettere at løse Tyrkiets problemer, og at Erdogan blot vil få samme beføjelser som den franske eller amerikanske præsident.
Det afgørende forbliver, hvordan Erdogan har tænkt sig at udnytte de forfatningsændringer, et ja vil give ham.

Ændringerne er i alt 18 tilføjelser til den tyrkiske forfatning. Den mest markante ændrer præsidentembedet fra at være en symbolsk ceremonipost til at være landets mest magtfulde position.
Premierministerposten vil blive skrottet, og præsidenten vil få vetoret i forhold til nye love. I stedet kan han udstede sine egne dekreter, mens han også har retten til at være formand for det ledende regeringsparti. Præsidenten vil udnævne 12 ud af forfatningsrettens 18 dommere, og seks ud af de 13 medlemmer af Tyrkiets højeste juridiske instans. En institution, der udnævner alle Tyrkiets dommere og anklagere.

Det er også præsidenten, der fastlægger Tyrkiets budget, og han kan udpege sine egne ministre uden parlamentets billigelse.

Det overgår den amerikanske præsidents beføjelser, hvor Senatet kan blokere for budgettet, og hvor alle kabinetsmedlemmer skal godkendes.

Alon Liel, tidligere israelsk diplomat i Tyrkiet, er sikker på, at Erdogan vil stramme op, hvis han vinder folkeafstemningen.

»Han bliver urørlig, og kan føre den politik han ønsker,« siger han til Berlingske.

Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Lov, også kaldet Venedigkommissionen har for nylig udtrykt sin bekymring for de forfatningsændringer tyrkerne skal stemme om.
»Ændringerne vil føre til overdreven koncentration af den udøvende magt i præsidentens hænder, og svække parlamentets kontrol,« står der i udtalelse Venedigkommissionen offentliggjorde i marts 2017.

Den egentlige bekymring er, at denne koncentration af magt hos præsidenten, bliver svær at kontrollere. For alle de bremsemekanismer, der findes i demokratiske staters beslutningsprocesser, bliver sat ud af spillet, eller gjort svage i de tyrkiske forfatningsændringer.

En anden årsag til bekymring er, at folkeafstemningen finder sted på et tidspunkt, hvor Tyrkiets ledelse i forvejen bruger hårde midler sine politiske modstandere. Midler, der ingen parallel har i hverken Frankrig eller USA. Selv Kina fængsler færre journalister end Tyrkiet.

Omkring 150 journalister er blevet fængslet og oppositionsmedier er blevet lukket i en så omfattende grad, at befolkningen har svært ved at få adgang til andre informationer, end dem regeringen serverer.
Siden kupforsøget i juli 2016 er offentlige institutioner også blevet “renset” for medlemmer af Gülenbevægelsen.

Den uafhængige tyrkiske handelsorganisation Türkonfed, udtrykker samme bekymring som Venedigkommissionen.
»Vi favoriserer hverken præsidentstyre eller parlamentarisk system. Det essentielle er, at forfatningen afspejler pluralisme, friheder og støtter stærke kontrolmekanismer,« sagde Türkonfeds præsident Tarkan Kadooglu, ifølge Star Daily på en pressekonference i februar 2017.

Men forfatningsændringerne er ikke pluralistiske og kontrolmekanismerne er væk.

»Ændringerne vil nedgradere Tyrkiet fra første division af civiliserede stater til tredje division på linje med slyngelstater,« siger Yildrim Kaya fra Det Republikanske Folkeparti CHP til dagbladet Star Daily.

Hikmet Sami Turk er ekspert i forfatningsret. Til Deutsche Welle udtaler han, at en vedtagelse af forfatningsændringerne vil betyde “demokratiets ophør” i Tyrkiet. Og i stedet for at sammenligne det tyrkiske præsidentembede med Frankrigs eller USAs, omtaler han det som et helt særligt tyrkisk præsidentembede.

»Hvis ændringerne bliver vedtaget vil et korrupt præsidentsystem i særlig tyrkisk stil, tage over. Præsidenten vil styre landet med dekreter, og love vil ophøre med at eksistere,« siger han til Deutsche Welle.

I øjeblikket er der, ifølge tilgængelige meningsmålinger, mere eller mindre dødt løb mellem ja-sigere og nej-sigere forud for afstemningen. Nogle målinger favoriserer et ja, andre et nej.

Mens nej-sigerne advarer mod slyngelstatsdiktatur og ukontrolleret magtmisbrug, ser ja-fløjen præsident Erdogan som en dygtig politiker, og den bedste mand til at fremme Tyrkiets interesser. Så hvorfor ikke give ham uforstyrret adgang til magten?

»Hvis det er, hvad den tyrkiske befolkning ønsker, så lad det ske,« siger den tyrkiske juraprofessor Merve Kavakci til New York Times.
»Erdogan er en handlingernes mand, og alting vil blive udført på en lettere måde,« siger Merve Kavakci.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.