Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er sandheden om flystyrt på vej? Efterforskere finder ny sort boks fra EgyptAir-fly

Begge sorte bokse fra egyptisk fly, som styrtede i Middelhavet 19. maj med 66 om bord, er nu bjærget.

En EgyptAir Airbus A330 fra Kairo i Paris. Billedet er taget kort efter, at fly MS804 fra EgyptAir styrtede i Middelhavet. Scanpix/Thomas Samson
En EgyptAir Airbus A330 fra Kairo i Paris. Billedet er taget kort efter, at fly MS804 fra EgyptAir styrtede i Middelhavet. Scanpix/Thomas Samson

Franske efterforskere siger, at de har fundet den anden sorte boks fra et EgyptAir-fly, der styrtede i Middelhavet 19. maj.

Den boks, der blev fundet fredag, er den, som registrerer alle tekniske data fra flyvningen.

Den beskadigede sorte boks med alt indhold fragtes til havnebyen Alexandria, oplyser kommissionen. Den anden af de sorte bokse fra Airbus A320'eren, der blev fundet torsdag, optager samtale i cockpittet.

De sorte bokse har afgørende betydning for havarieksperterne, når de skal fastslå, hvad der gik galt.

Flyet styrtede i Middelhavet på vej fra Paris til Kairo. Alle 66 personer om bord på passagerflyet blev dræbt.

Det egyptiske efterforskningshold har brugt et særligt undervandsfartøj i eftersøgningen efter de sorte bokse.

For to uger siden opfangede efterforskerne for første gang signaler fra en af flyets to sorte bokse.

Den boks, som blev fundet torsdag, var beskadiget og er bragt til havnebyen Alexandria.

Der er op til tre kilometer dybt i det område af Middelhavet mellem den græske ø Kreta og Egyptens nordlige kyst, som eftersøgningen har koncentreret sig om.

Efterforskere har tidligere sagt, at det endnu er for tidligt at konkludere, hvad der forårsagede ulykken. De har ikke udelukket et terrorangreb.

Vragdelene blev lokaliseret af det franske skib Laplace, der bruger lyddetektorer til at lytte efter de signaler, som sorte bokse udsender.

Passagererne på EgyptAir-flyet var 30 egyptere, 15 franskmænd, to irakere, to canadiere samt passagerer fra Algeriet, Belgien, Storbritannien, Tchad, Portugal, Saudi-Arabien og Sudan.

Syv besætningsmedlemmer og tre sikkerhedsfolk omkom også i styrtet.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.