Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er hun Merkels afløser?

Flygtningekrisen har katapulteret CDU-politikeren Julia Klöckner ind i den overraskende rolle som et seriøst bud på positionen som Merkels efterfølger, men kan vindronningen fra rhinlandet bane vejen for en tilbagevenden til konservative værdier i tysk politik?

Den 44-årige Julia Klöckner, der er formand for CDU i Rheinland-Pfalz, er det nye håb blandt Tysklands konservative. Ikke mindst fordi hun er repræsentant for en noget mere håndfast flygtningepolitik end Angela Merkel. Foto: Scanpix
Den 44-årige Julia Klöckner, der er formand for CDU i Rheinland-Pfalz, er det nye håb blandt Tysklands konservative. Ikke mindst fordi hun er repræsentant for en noget mere håndfast flygtningepolitik end Angela Merkel. Foto: Scanpix

BERLIN: Hvem skal efterfølge Angela Merkel?

I takt med den voksende utilfredshed med den tyske kanslers håndtering af flygtningekrisen er det ubesvarede spørgsmål om arvefølgen i CDU blevet stadigt mere presserende hos de tyske konservative. Måske skal svaret findes i den lille vesttyske delstat Rheinland-Pfalz på grænsen til Frankrig.

Flere kendere af tysk politik er nemlig begyndt at pege på CDU-viceformanden Julia Klöckner, der til marts skal forsøge at vinde posten som ministerpræsident i Rheinland-Pfalz, der i de sidste godt 25 år har været regeret af socialdemokrater.

Som avisen Die Zeit skriver i et stort portræt, inkarnere Klöckner alt det, som den østtysk fødte protestant Angela Merkel ikke er: Klöckner er katolik, høj, sporty og smilende og taler lige ud af posen med en indlysende folkelig appel.

Og så er hun ligesom den konservative mastodont, den tidligere genforeningskansler Helmut Kohl, fra det vesttyske rhinland, hvor konservative værdier vokser på vinstokkene.

»Plan A2«

Det er ikke overraskende flygtningekrisen, der har gjort den 44-årige teolog- og statskundskabsuddannede Klöckner til det nye håb blandt tyske konservative, hvor længslen efter en tilbagevenden til Helmut Kohls velmagtsdage og en mere håndfast flygtningepolitik er voksende.

Forleden kom hun på banen med sin såkaldte »Plan A2« – et forslag om dagligt loft på antallet af flygtninge og asylansøgere, der krydser den tyske grænse.

Der var netop ikke tale om en »plan B« som et alternativ til Merkels flygtningepolitik, understregede Klöckner i sit forslag, men et velment supplement til kanslerens politik, som store dele af CDU og søsterpartiet CSU ønsker erstattet med en øvre grænse for antallet af asylansøgere i Tyskland.

Oppositionen hånede Klöckners forslag som urealistisk, men måske handlede hendes udmelding snarere om at køre sig selv i stilling som en strammer uden samtidig at gøre sig upopulær hos Merkel, der i lige så høj grad har brug for en konservativ valgsejr i Rhinlandet og derfor accepterer Klöckners kritiske linje.

Stridslysten værdikæmper

Modsat Merkel er Klöckner en ivrig og stridslysten værdikæmper, der står for en langt mere kompromisløs linje, når det gælder integrationsspørgsmål. Det har gjort Klöckner til en populær skikkelse på konservative partikongresser, hvor hun har kunnet sole sig i bifald, som i de senere år ellers kun er blevet Angela Merkel til del.

I 2014 krævede Klöckner et burkaforbud, selvom der er meget få burkabærende kvinder i Rhinlandet. Året efter aflyste Klöckner under heftig medieopmærksomhed et planlagt besøg på et flygtningehjem, efter at den lokale imam havde annonceret, at han ikke ønskede at give hånden til Klöckner – eller andre kvinder.

Siden har Klöckner været en markant stemme i den tyske integrationsdebat og har blandt andet fået CDU til at vedtage et forslag om en lov, der forpligter indvandrere til at anerkende den tyske grundlov samt ligestilling mellem mænd og kvinder.

Det var også et afbud, der for et par uger siden skaffede Klöckner masser af opmærksomhed forud for landdagsvalget. Da den siddende ministerpræsident, socialdemokraten Malu Dreyer, fik held med at få den statslige TV-kanal SWR til at udelukke den indvandringskritiske kandidat fra det fremadstormende parti Alternative für Deutschland fra en partilederdebat, tog Klöckner stikket hjem hos både konservative og andre midtervælgere ved at nægte at deltage i en TV-debat, hvor bestemte politiske synspunkter på forhånd er bortcensureret.

Klöckner satte trumf på ved at angribe sin socialdemokratiske modstander for at udøve politisk pres på de offentlige medier og tog ved samme lejlighed afstand fra Alternative für Deutschland, der endnu regnes som uspiselige i store dele af tysk politik.

Vindronningen

Kritikere har forsøgt at affeje Klöckner som en provinspolitiker, en konservativ nikkedukke uden reel politisk substans. Julia Klöckner, der er datter af en vesttysk vinbonde, blev i 1995 valgt til tysk vindronning – en regional konkurrence med henblik på at promovere tysk vin.

Netop på grund af sine forbindelser til tysk landbrug har Klöckner, ikke ulig sin forgænger Helmut Kohl, været kronisk undervurderet af fjender og rivaler, der har fremstillet hende som provinsiel og tilbagestående. En sejr ved delstatsvalget i marts vil ikke bare lukke munden på hendes kritikere. Det vil også gøre hende til et af de mest populære kort i det store spil om, hvem der skal efterfølge Merkel som Tysklands næste kansler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.