Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Er flygtningeaftalen ved at vælte? EU og Tyrkiet på kollisionskurs om visumfrihed

Tyrkiet truer med at vælte hele flygtningeaftalen med EU, hvis landet ikke får den lovede visumfri adgang til EU ved udgangen af juni. Men det virker ikke realistisk, at Tyrkiet kan opfylde samtlige 72 krav på rekordtid, og samtidig er lysten til at give Tyrkiet visumfrihed yderst begrænset i mange EU-lande.

BRUXELLES: Der er lagt i kakkelovnen til en kollision af de større mellem EU-landene og Tyrkiet, der ellers begge fremhæver, hvor stor succes den en måned gamle flygtningeaftale har været i forhold til at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel.

For mens EU og Tyrkiet er enige om dét, så kommer aftalen til at stå en afgørende test, når den snarlige deadline for visumfrihed til Tyrkiet ved udgangen af juni presser sig på.

EU-Kommissionen gav onsdag en status, som skabte lidt mere klarhed om den tyrkiske vej mod visumfrihed, og det står klart, at det bliver uhyre vanskeligt. I sidste ende kan det risikere at vælte hele aftalen på jorden, fordi visumfrihed er det absolut vigtigste i aftalen for Tyrkiet, der naturligvis ikke tager asylansøgere og migranter retur fra de græske øer uden at få væsentlige modydelser.

Det er EU-Kommissionens intention at fremsætte et forslag om visumfrihed til Tyrkiet så snart som den 4. maj, hvis Tyrkiet sætter gang i de nødvendige tiltag, så landet ved udgangen af juni kan leve op til samtlige de 72 krav, der stilles. EU-Kommissionen ville onsdag ikke oplyse, hvor mange af de 72 krav, som allerede er helt eller delvist opfyldt - det var 35 ved den sidste statusrapport i begyndelsen af marts - men den fremhævede, hvad der især udestår. Og det ser umiddelbart meget vanskeligt ud at opfylde på rekordtid.

Tyrkiet skal have bedre styr på migrationsstrømmene gennem landet, påpeger EU-Kommissionen. Det kræver hurtigere asylprocesser - lige nu afventer 140.000 sagsbehandling - samt at reelle flygtninge med behov for international beskyttelse skal have lovlig adgang til det tyrkiske arbejdsmarked. Det har syriske flygtninge nu fået, men det gælder fx ikke for irakere og afghanere.

Det er hårde krav, men den største udfordring ligner dog kravet om, at Tyrkiet ikke må diskriminere mellem EU-borgeres adgang til Tyrkiet. Det vil i praksis kræve en form for tyrkisk anerkendelse af den græsk-cypriotiske regering i Nicosia, som Tyrkiet ikke anerkender i dag, men som er anerkendt af FN og repræsenterer Cypern i EU. I dag kræver Tyrkiet, at græsk-cyprioter søger visum som borgere fra »den græsk-cypriotiske administration af det sydlige Cypern«, og den diskrimination skal ophøre, før visumfrihed kan komme på tale.

Læg dertil krav om bedre dokumentsikkerhed og databeskyttelse, og man har en opgave, som på ingen måde kan løses på de to uger, der er tilbage inden den 4. maj.

EU-Kommissionen har dog mulighed for at stille forslag om visumfrihed, hvis Tyrkiet opfylder en kritisk masse af de 72 krav, og der er udsigt til at opfylde samtlige krav ved udgangen af juni. I EU-Kommissionen er holdningen derfor, at der er en »god chance« for, at Tyrkiet har gjort så store fremskridt, at det kan retfærdiggøres at komme med et forslag om visumfrihed den 4. maj.

»Vi har ikke meget tid, men jeg mener, at de fleste krav kan opfyldes,« sagde EU-kommissær, Dimitris Avramopoulos, onsdag direkte adspurgt af Berlingske.

Om Tyrkiet så kan nå helt i mål inden udgangen af juni er, som en kilde tæt på processen formulerer det: »udfordrende, men ikke umuligt.«

Mens EU-Kommissionen holder fast i, at det kan lade sig gøre inden for tidsplanen, og Tyrkiet har truet med ellers at trække sig fra aftalen, er det svært at finde regeringer i EU, der ser det som særligt sandsynligt. Netop  derfor har det hidtil ikke været anset som en presserende sag at forholde sig til.

Men Tyrkiet er sort på hvidt lovet visumfrihed, når landet lever op til samtlige krav. Og hvis Tyrkiet gennemfører de markante tiltag, der kræves, og Kommissionen ved udgangen af juni vurderer, at Tyrkiet opfylder kravene, så er beslutningen pludselig rykket helt tæt på for EU-landene - det skal godkendes med kvalificeret flertal i Rådet, ligesom EU-Parlamentet skal sige god for det.

Tyrkiets trussel om at trække sig fra flygtningeaftalen er helt reel, og Tyrkiet kan samtidig pege på, at Moldova, der end ikke har kontrol med hele sit territorium, har fået visumfrihed. EU-Kommissionen stillede onsdag desuden forslag om at give Ukraine visumfrihed - til trods for de seneste tilbageslag på reformfronten i Ukraine.

Krav eller ej, så er det i sidste ende en politisk beslutning. Det er på ingen måde en vindersag i nogen EU-lande at give visumfrihed til Tyrkiet og dets knap 80 millioner indbyggere - eksempelvis er der betydelig modstand i Frankrig, Østrig og en række central- og østeuropæiske lande.

Men omvendt vil en ophævelse af en flygtningeaftale, der har bremset migrationspresset, være politisk fallit - ikke mindst i Tyskland. Tyskland har normalt haft en hård kurs og stillet strenge krav til visumfrihed, men med Tysklands kansler, Angela Merkel, som hovedarkitekten bag flygtningeaftalen med Tyrkiet, kan man næppe forestille sig Tyskland sætte hele aftalen på spil på grund af det spørgsmål.

Ifølge Tyrkiet handler frygten for at give landets indbyggere visumfri indrejse i EU mest om islamofobi, fordi tyrkerne er muslimer. Tyrkiet har peget på, at visumfrihed vil være til gavn for samhandlen, samt at tyrkere ikke vil strømme til EU i millionvis, da det kun er omkring ti procent af tyrkerne, der har et pas.

I alle fald er spørgsmålet om visumfri adgang for tyrkere til EU yderst sprængfarligt. Lige nu truer det med at sende parterne på kollisionskurs, og i sidste ende truer det hele flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.