Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er den gale mand sindssyg?

Anders Behring Breivik bliver nu mentalundersøgt, men han er formentlig hverken sindssyg eller utilregnelig. Han havde et mål, som helligede midlerne.

En iskold Anders Behring Breivik ved retsmødet.
En iskold Anders Behring Breivik ved retsmødet.

»Hele sagen indikerer, at han er sindssyg,« sagde Anders Behreing Breiviks forsvarer Geir Lippestad tirsdag om sin klient, der har tilstået både terrorbomben i Oslo og massakren på Utøya. Forsvareren fortalte, at han har tilbragt »mange timer« sammen med Breivik, og at hans klient »lever i en boble« og »ikke er som os andre«.

Breivik har også fortalt sin forsvarer, at folk først vil forstå ham om 60 år. To norske retspsykiatere skal nu i gang med at mentalundersøge Breivik, men hans iskolde og uforklarlige forbrydelse kan ikke nødvendigvis forklares med sindssygdom. Dorte Sestoft, ledende overlæge ved Justitsministeriets Retspsykiatrisk Klinik, forklarer: »En handling kan virke sindssyg i bred forstand, selv om den ikke nødvendigvis er det i psykiatrisk forstand. For retspsykiatere er det vigtigt at skelne handlingen fra personen, fordi vi undersøger folk, inden de er dømt.«

Hun vil ikke kommentere den aktuelle sag, men generelt skal en række kriterier være til stede, før en gerningsmand erklæres sindssyg eller utilregnelig i gerningsøjeblikket. Det er ikke nok at have begået en ubeskriveligt grusom handling.

»For at være sindssyg skal man have mistet realitetsforbindelsen på en gennemgribende måde, og der skal være sindssygdomssymptomer til stede,« siger Dorte Sestoft.

Symptomerne kan typisk være hallucinationer og vrangforestillinger, som i psykiatrisk forstand ikke blot skal være ekstreme politiske holdninger.

Tankerne og sproget kan være opbrudte i en grad, så talen er det rene volapyk, men det kan også tage lange og mange samtaler at afdække usammenhængen.

»Det kan være svært at afgøre selv for psykiatere, om et menneske er sindssygt, men i hele verden er der enighed om definitionerne,« siger Dorte Sestoft.

Amerikanske Jared Lee Loughner, der i januar i år dræbte seks mennesker og skød politikeren Gabrielle Giffords i hovedet, lever formentlig op til kriterierne for en sindssygdom, men kan næppe regne med straffritagelse. Derimod blev John Hinckley erklæret sindssyg og strafuegnet, da hans årelange besættelse af en skuespillerinde i 1981 kulminerede i et skudattentat mod Ronald Reagan.

For lidt volapyk

Breiviks 1.500 sider lange manifest er trods hans frygt for muslimsk indvandring og had mod »kulturmarxismen« ikke sindssygt. Dertil er det for sammenhængende, mener psykiater Henrik Day Poulsen, der især har nærlæst de sider i manifestet, hvor Breivik skriver om sin egen person.

»Det er et unikt dokument, hvor han selv giver en del af svaret på, hvad han er for et menneske. Han er selvovervurderende og selvoptaget. Formentlig har han narcissistiske træk, er småparanoid og har en svær mangel på empati. Men jeg tror ikke, han er sindssyg,« siger psykiater Henrik Day Poulsen.

Man kan frit gætte på, at Breivik ligger højt på skalaen for dissociativ eller antisocial personlighedsforstyrrelse, som tidligere blev kaldt for psykopati. Peter Lundin er et eksempel på en psykopatisk forbryder, som er koldt manipulerende, men også impulsivt voldelig.

»Men en rendyrket psykopat ville ikke fungere i et ekstremistisk miljø, hvor man planlægger en terroraktion. Han vil være for udisciplineret,« mener Henrik Day Paulsen, der kalder Breivik for »fanatiker«, altså en person der er tændt af en hellig ild.

For en fanatiker vil målet retfærdiggøre midlerne i ekstrem grad. Nogle gerningsmænd til voldsomme forbrydelser vil efterfølgende forklare, at de ikke var sig selv, at det hele var uvirkeligt »som i en film«. »Det er en meget menneskelig og normal forsvarsmekanisme i ekstreme situationer, at man spalter en del af virkeligheden fra og kører på autopilot. Men jeg tror ikke, at Breivik har haft brug for at aktivere disse »dissociative mekanismer«, fordi han var overbevist om at tjene et højere formål og ikke havde behov for at adskille sig selv fra sin handling,« siger klinisk psykolog Bo Møhl ved Psykiatrisk Center København på Rigshospitalet og ekspert i dissociative tilstande. Imod teorien om, at det »slog klik«, tæller også tungt, at Breivik tilsyneladende har planlagt sin udåd i ni år.

Hvorfor skød han ikke sig selv?

På grund af ofrenes alder kan man se en lighed med skoleskyderier, hvor gerningsmændene ofte begår selvmord eller prøver på det, som Eric Harris og Dylan Klebold der dræbte 13 mennesker på Columbine High School i 1999. Deres efterladte skriverier tyder på personlige hævnmotiver, og det passer heller ikke på Breivik.

»Det er en bevidst strategi og logisk i forhold til Breiviks formål, at han pænt overgav sig til politiet,« siger professor Mehdi Mozaffari, leder af Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han skrev i april en videnskabelig artikel om Vestens egne politiske ekstremister: »Højreekstremister har heltedyrkelse som et fællestræk. Breivik har brug for at være i live for at blive den nye europæiske heltefigur, som han forestiller sig i manifestet.«

At Breivik er politisk motiveret, forklarer også hans valg af mål: »Politiske ekstremister er meget selektive med deres ofre. Havde han været religiøst motiveret, var angrebet blevet rettet bredt mod muslimer, sådan som den islamistiske terror rettes mod kristne og Vesten.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.