Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er alt ved at falde fra hinanden? Nu skal justitsministerium granske FBI i Clintons e-mailsag

Den politiske diskussion kører igen - denne gang skal det amerikanske justitsministerium undersøge, om FBI med vilje forsøgte at sabotere Clinton under valget.

Den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, blev først renset i e-mailsagen få dage inden, at amerikanerne gik til stemmeurnerne. (Arkivfoto) Scanpix/Brendan Smialowski
Den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton, blev først renset i e-mailsagen få dage inden, at amerikanerne gik til stemmeurnerne. (Arkivfoto) Scanpix/Brendan Smialowski

WASHINGTON: Alle undrede sig, da FBIs direktør, James Comey, kun få uger før præsidentvalget den 8. november meddelte Kongressen, at FBI »genåbner« Clintons email-sag kun få måneder efter, at samme organisation pure havde frikendt hende for at have gjort noget forkert.

Nu går det amerikanske justitsministerium ind i sagen og undersøger, hvad der egentlig skete. Endnu en sag oveni alle de andre, der giver amerikanerne et indtryk af, at alt er ved at falde fra hinanden.

Årsagen til den helt usædvanlige opførsel fra FBIs side skal kulegraves, fordi det politiske klima efter valget er så betændt, at alle mistænker alle for ualmindeligt urent trav i den mest beskidte valgkamp i årtier, hvis ikke mere.

Ifølge mange er det selve spørgsmålet om tilliden til de demokratiske institutioner, der er på spil. Alvoren er blevet endnu mere tydeligt de seneste tre til fire døgn, og kløften mellem politikerne synes kun at blive dybere og dybere kun otte dage før, at republikaneren Donald Trump bliver taget i ed som USAs 45. præsident.

Justitsministeriet meddelte for få timer siden, at man vil granske alle dokumenter og afhøre alle involverede for at finde ud af, om Comey havde en skjult dagsorden med at bryde FBIs tradition med ikke at blande sig i et valg og holde mund om, hvad FBI var igang med at efterforske.

Det kunne kun i det her tilfælde skade Clinton.

Der vil også blive stillet skarpt på, hvad Comey egentlig vidste om de såkaldte Trump-rapporter, som for to dage siden blev offentliggjort af websitet Buzzfeed - udokumenterede rapporter om, at Trump angiveligt skulle være i lommen på russerne.

Kendte Comey til denne rapport på det tidspunkt i oktober? Og hvis han gjorde, hvorfor valgte han så ikke også at meddele, at der var en undersøgelse igang om Trump, men kun mod Clinton?

Formodningen om, at FBI havde rapporten, har cirkuleret et stykke tid i Washington, fordi den daværende demokratiske mindretalsleder i Senatet, Harry Reid, i slutningen af oktober sendte et brev til Comey, da FBI-direktøren åbnede Clinton-sagen med følgende ord:

»I min kommunikation med dig og med andre topembedsfolk er det blevet klart, at du besidder eksplosiv information om tætte forbindelser og koordinering mellem Donald Trump og hans toprådgivere og den russiske regering, og at den russiske regering - en udenlandsk enhed med en fjendtlig indstilling til USA - roses af Trump ved enhver given lejlighed,« lød meldingen fra Reid, som var rasende over, at FBI helt uden historisk sidestykke gik ind og forsøgte at sabotere Demokraternes valgkamp.

De fleste amerikanere tror ikke deres egne øjne og ører. De bliver hver eneste dag præsenteret for brudstykker af konspirationsteorier, falske og udokumenterede rapporter og mail-sager. Og mange havde håbet,at nu, når valget var overstået, så ville der også falde ro over det hele.

Men sådan skulle det ikke gå.

Først blev de nye Trump-rapporter offentliggjort med udokumenterede oplysninger om Trumps kontakt til russerne for ikke at sige tæt kontakt med russiske damer. Så genopfriskes Hillary Clintons email-sag ved, at Justitsministeriet nu vil til bunds i, om FBI politisk blandede sig i valgkampen på republikansk side ved at bruge en ny vinkel på en gammel sag til at åbne en ny sag mod Clinton.

For at genopfriske det sidste. Comey gik i slutningen af oktober til udvalgte medlemmer af Kongressen for at fortælle, at FBI under en anden kriminel undersøgelse mod den tidligere politiker, Anthony Weiner - ham som uopfordret havde sendt billeder af sine nedre dele til kvinder - var stødt på emails, som stammede fra Clintons private server.

Det var den server, der tidligere havde været undersøgt, fordi nogle formodede, at hun havde misbrugt sin private server til at opbevare hemmelige oplysninger på fra sin tid som USAs udenrigsminister. Weiner var gift med Clintons toprådgiver Huma Abedeen, og det var igennem hende, at Weiner åbenbart havde haft nogle af Clintons mails liggende.

Clinton var efter en intens undersøgelse blevet pure frikendt, men da Comey valgte at genåbne sagen, blev det hele rippet op igen, og Demokraterne hævder, at det var en af grundene til, at hun tabte.

Få dage før valget meddelte Comey så, at hun igen var blevet frikendt, men der mener Demokraterne, at hun allerede havde tabt.

Reid sagde allerede i sit afskedsinterview med adskillige amerikanske medier i december, at Comey blandede sig i valget på Republikanernes side.

»Han havde informationer om Trump, men han ignorerede dem. Jeg fik ikke engang et svar på mit brev i oktober,« sagde Reid.

Justitsministeriet skal også undersøge, om FBI lækkede informationer om Clintons email direkte til Trump-kampagnen, fordi noget tyder på, at Trumps nærmeste medarbejder, New Yorks tidligere borgmester Rudolph W. Giuliani, lå inde med oplysninger, andre ikke havde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.