Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Endnu et valg inden for det iranske regimes mure

På fredag skal omkring 56 millioner stemmeberettigede iranere vælge præsident. Seks regimegodkendte kandidater kæmper om førstepladsen, mens omverdenen forsøger at forstå, hvilken betydning nuancerne mellem de seks politikere vil få for Irans fremtidige kurs

epa05962327 En kvindelig tilhænger af præsident Hassan Rouhani under valgkampen i Irans hovedstad Teheran, 13. Maj 2017.  EPA/ABEDIN TAHERKENAREH
epa05962327 En kvindelig tilhænger af præsident Hassan Rouhani under valgkampen i Irans hovedstad Teheran, 13. Maj 2017.  EPA/ABEDIN TAHERKENAREH

MELLEMØSTEN: For den iranske befolkning handler det først og fremmest om indenrigspolitik. For alle andre er det kommende præsidentvalg mest et spørgsmål om Den Islamiske Republiks fremtidige rolle i regionen.

Når den nuværende præsident Hassan Rouhani stiller op til genvalg, og fem andre kandidater skal forsøge at vippe ham af posten, er der på den ene side umiddelbart meget på spil. Irans økonomi, fattigdom, og arbejdsløshed. Men også landets stigende indflydelse i en krigshærget region og forholdet mellem Iran og de vestlige lande.

På den anden side afholdes valget inden for regimets egne mure. Alle seks kandidater er godkendte og regimetro politikere. Alle systemkritikere er sorteret fra for længst. Og selvom kandidaterne kaldes »moderate« og »konservative« vil valget af Irans næste præsident med sikkerhed ikke true det ayatollahregime, der snart har eksisteret i 40 år.
Derfor handler præsidentvalget allermest om de små nuancer inden for ayatollahernes regime. Som dog til tider også kan være ganske store.

Faktisk har den iranske valgkamp været lige så dramatisk, hård og bitter som den amerikanske og franske. De seks kandidater har været i konstant verbal mudderkamp.
»“Et træ, der ikke har båret frugt i fire år, vil aldrig bære frugt,« sagde den konservative kandidat og borgmester i Teheran, Muhammad Bagher Ghalibaf til præsident Hassan Rouhani i en tv-transmitteret debat sidste fredag.
Rouhani svarede igen ved at antyde, at Ghalibaf er en kriminel person, ved at sige, at han tidligere var med til tilbageholde en fil på Ghalibaf, der kunne have ødelagt hans politiske karriere.

Den »konservative« lejrs topkandidat Ebrahim Raisi, har ifølge al-Monitor klaget over den statsstyrede tv-kanals angivelige favorisering af Hassan Rouhani. Et medieangreb, der minder om den amerikanske præsident Donald Trumps kritik af visse amerikanske medier.

Og på den mere dramatiske side af valgkampen blev Hassan Rouhani for nylig også forsøgt overfaldet af minearbejdere ved Zemestan-Yurt kulminen i det nordlige Iran, da han mødte op efter en eksplosion havde dræbt adskillige på stedet.

Raz Zimmt, israelsk forsker ved Det Nationale Sikkerhedsinstitut, følger den iranske valgkamp nøje.
Til forskel fra de, der nedtoner præsidentvalget med argumentet om, at det jo alligevel bare er et valg mellem repræsenterer for det samme regime, mener han, at der er væsentlige forskelle at finde mellem topkandidaterne. Forskelle, der både har indflydelse på Irans indenrigspolitik og præstestyrets forhold til omverdenen.

»Det iranske præsidentvalg er vigtigt for den iranske befolkning. Men det er også vigtigt, hvad angår Irans forhold til omverdenen,« siger Raz Zimmt til Berlingske.

Han forsøger ikke at nedtone det faktum, at det er den åndelige leder ayatollah Ali Khamenei, der har det sidste ord i alle større beslutninger. Men argumenterer, at enhver iransk præsident har plads til at manøvrere inden for regimets rammer. Og her kan befolkningen mærke forskel på en såkaldt moderat kandidat som Rouhani, og en såkaldt konservativ kandidat som Raisi eller Ghalibaf.

»Trods den åndelige leders beføjelser, er præsidenten ikke uden indflydelse. Rouhani har været med til at skabe en positiv forbindelse, især til EU. Hvis for eksempel Ebrahim Raisi bliver valgt, vil den forbindelse blive gjort meget mere negativ og anspændt. Rouhani er langt bedre til at bevare forholdet til EU,« siger Raz Zimmt.

Og et godt forhold til EU gavner den hårdt ramte iranske økonomi. Eller rettere, forholdet kan gavne den iranske økonomi. For også når det gælder økonomien er der stor forskel på de forskellige kandidater. Hassan Rouhani har siden sin valgsejr forsøgt at forbedre forholdet til Vesten for at få sat gang i den private iranske sektor. Men det er op ad bakke. For den revolutionære garde, der har til rolle, at værne om den iranske revolution og regimet, sidder tungt på den iranske økonomi. Så tungt, at garden med årene næsten har paralyseret landets private sektor. Traditionelt støtter de »konservative« præsidentkandidater altid en udbygning af den revolutionære gardes kontrol over favorable indtægtskilder, fordi det styrker og stabiliserer regimet.
Derfor er situationen mellem Rouhani og Revolutionsgarden anspændt. Revolutionsgarden anser underskrivelsen af atomaftalen i 2015 som Rouhanis store forsøg på at få fremmede investorer til at investere i Irans private sektor og dermed udfordre gardens greb om økonomien.

Raz Zimmt tror Hassan Rouhani vil blive genvalgt som landets præsident. Fordi han er de reformvenliges valg, kvindernes, og mindretallenes valg. Medmindre en af kandidaterne får over 50 procent af stemmerne i første runde, vil anden runde blive afholdt den 26. maj mellem de to førende kandidater. Raz Zimmt kan ikke udelukke en valgoverraskelse, men det vil være meget uventet.
Derfor tror han også, at spændingerne mellem Revolutionsgarden og præsidenten vil tage til i fremtiden.

»Konflikten mellem de to er tiltagende, og det er en meget langsigtet proces for Rouhani at forbedre den iranske økonomi ved at vriste noget af den økonomiske magt ud af hænderne på Revolutionsgarden,« siger han.

Det er til trods for, at Hassan Rouhani har været med til at styrke Revolutionsgardens regionale rolle væsentligt siden 2013 i Syrien, Yemen, Irak og Libanon.

Men der er forskel på det interne iranske slagsmål og de regionale interesser. For alle kandidater bakker op om Irans rolle i regionen.

»Hvad angår Irans udenrigspolitik, vil tonen hos Rouhani og Raisi måske være forskellig, men substansen i det iranske regimes udenrigspolitik vil forblive uændret,« skriver den politiske analytiker Amir Basiri, i en skriftlig besked til Berlingske.

»Under Rouhani, som fejlagtig anses for at være moderat i Vesten, er Irans indblanding i Irak, Syrien, Yemen og Libanon, taget til tifoldigt,« skriver han.

For Amir Basiri er præsidentvalget en demokratisk facade over et regime, hvis salgsdato for længst er udløbet.
Om den kommende præsident hedder Rouhani, Raisi eller Ghalibaf gør, i hans optik, ikke nogen væsentlig forskel. Foruden Revolutionsgardens regionale opblomstring under Rouhani, minder Amir Basiri også om, at Rouhani, den såkaldte moderate præsident, allerede har overgået den tidligere konservative præsident Mahmoud Ahmedinejad i antallet af offentlige henrettelser.

Så når iranerne vælger ny præsident på fredag er regimet sikker på at vinde endnu en gang, uanset hvad. Eller som Italiens tidligere udenrigsminister, Ciulio Terzi, ifølge Washington Examiner, for nylig sagde på en konference om det forestående iranske valg:
»Der er forskelle, hvad angår det semantiske og taktik, men ikke når det gælder fortjenester og indhold. Uenighederne handler om, hvordan regimet bevarer sin magt«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.