Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Endeligt resultat: Finland får ny statsminister

Finlands nye statsminister hedder Juha Sipilä og kommer fra oppositionspartiet Centerpartiet. Han skal nu muligvis danne regering med det EU-skeptiske Sannfinländarna.

Juha Sipilä og hustruen Minna fejrer valgsejren
Juha Sipilä og hustruen Minna fejrer valgsejren

FINLAND: 99,8 procent af stemmerne ved søndagens parlamentsvalg i Finland er nu talt op, og resultatet er entydigt: Finland skal have en ny statsminister.

Oppositionspartiet Centerpartiet sætter sig på 49 ud af de 200 pladser i parlamentet, og partiformand Juha Sipilä skal dermed overtage statsministerposten efter Alexander Stubb fra det konservative Samlingspartiet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Allerede mandag vil Juha Sipilä indlede sit arbejde med at danne regering, og han betoner behovet for et bredt samarbejde.

»Finland står i en meget vanskelig situation. Vi har brug for et ekstraordinært samarbejde, så vi kan overvinde disse vanskeligheder,« siger den nye statsminister til sine jublende partifæller natten til mandag.

Meget tyder på, at Centerpartiet bliver afhængigt af det højreorienterede og EU-skeptiske Sannfinländarna, der med 38 mandater er blevet Finlands næststørste parti. Partiet er skarpt efterfulgt af den afgående statsministers parti, Samlingspartiet, der har fået 37 pladser i parlamentet - en tilbagegang på syv. Finlands socialdemokratiske parti, SDP, får 34 mandater - otte færre end ved sidste valg.

Juhu Sipilä erklærer sig åben over for at tage Sannfinländarna med i sin regering, selvom det vil komplicere Finlands forhold til EU, da partiet eksempelvis vil have smidt Grækenland ud af eurosamarbejdet.

»I morgen (mandag, red.) kommer telefonerne til at ringe, og efter det kan vi begynde at tænke over, hvordan vi skal handle. Det vigtigste er at skabe tillid mellem de potentielle partier i regeringen,« siger Centerpartiets formand ifølge TV-stationen YLE.

Finland døjer med en særdeles trængt økonomi, og arbejdsløsheden er oppe på hele ti procent. Den økonomiske politik er især et fokusområde for Juhu Sipilä, og han bebuder allerede, at der skal iværksættes store reformer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.