Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En person anholdt efter Dortmund-angreb

Angrebet på en spillerbus i Dortmund tirsdag aften efterforskes som en sag med »terrorforbindelser«, selvom motivet bag fortsat er ukendt, oplyser den tyske statsanklager.

En person er anholdt efter angrebet på fodboldholdet Dortmunds spillerbus tirsdag.

Det oplyser den tyske anklagemyndighed på et netop afholdt pressemøde. Statsanklageren oplyser desuden, at motivet bag angrebet er uklart, men at man efterforsker det som en sag med  »terrorforbindelser«.

De tyske myndigheder har desuden en anden mistænkt med islamisk baggrund i kikkerten, oplyser statsanklageren.

»To mistænkte fra det islamistiske miljø er kommet i fokus for vores efterforskning,« siger anklager Frauke Köhle, der oplyser, at begge personers lejligheder er gennemsøgt.

Efter eksplosionerne blev der fundet et brev, som ifølge efterforskerne tydede på, at angrebet har relation til islamister.

Brevet er en side langt, skrevet på tysk, og det starter med ordene »I Allahs navn, den nådige, den barmhjertige,« skriver flere tyske medier.

To breve fundet

I det skulle der desuden være henvist til angrebet et julemarked i Berlin 19. december 2016, hvor en lastbil bevidst blev kørt ind i en menneskemængde, og til tyske Tornado-flys indsats mod Islamisk Stat i Syrien.

Et andet brev er desuden fundet på internettet senere tirsdag aften. Det menes at være skrevet af en antifascistisk organisation, der betoner, at »målet for denne symbolske aktion« ikke var spillerne. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Tyske myndigheder har siden fundet af skrivelsen tirsdag aften været i gang med at undersøge dets ægthed.

Sprængladninger indeholdt metalstykker

Kort efter kl. 19 tirsdag aften ramte tre eksplosioner spillerbussen, der var på vej til stadion, hvor holdet skulle spille en Champions League-kamp.

Sprængladningerne indeholdt metalstykker, der - heldigvis - primært ramte sæderne i bussen.

Sprængladningerne var gemt bag en hæk, da de detonerede. De havde en virkning på 100 meter.

En spiller i bussen og en betjent, der eskorterede bussen, kom til skade i forbindelse med angrebet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.