Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En ny forfatning i Tyrkiet giver Erdogan mere magt

Forfatning skal skabe et moderne Tyrkiet, siger Erdogan, mens kritikere frygter enmandsdiktatur.

I første uge af april holder Tyrkiet en folkeafstemning om en ny forfatning. Det vil medføre, at præsident Recep Tayyip Erdogan får flere beføjelser. Kritikere frygter et enmandsdiktatur. Scanpix/Yasin Bulbul
I første uge af april holder Tyrkiet en folkeafstemning om en ny forfatning. Det vil medføre, at præsident Recep Tayyip Erdogan får flere beføjelser. Kritikere frygter et enmandsdiktatur. Scanpix/Yasin Bulbul

Ankara. Tyrkiet holder en folkeafstemning om en ny forfatning. Det vil betyde, at præsident Recep Tayyip Erdogan får udvidet sine beføjelser, siger landets vicepremierminister, Nurettin Canikli.

Folkeafstemningen finder formodentlig sted i den første uge af april.

- Parlamentets generalforsamling indleder en debat om reformerne mandag. Regeringen venter, at en lovpakke er på plads inden for 18-20 dage, siger Canikli i et interview med tv-stationen A Haber.

Reformerne ventes at blive godkendt i parlamentet uden større problemer, da Erdogans regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AK) parti har et solidt flertal.

Efter en godkendelse bliver reformpakken lagt ud til en folkeafstemning i foråret.

Den nye forfatning skal erstatte en grundlov, som blev udarbejdet efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980.

Den vil indføre et moderne præsidentsystem i republikken, som blev dannet i ruinerne af Det Osmanniske Rige efter Første Verdenskrig.

Kritikere af Erdogan siger, at præsidenten ønsker at skabe sig en magtbase til en form for enmandsstyre - eller et enmandsdiktatur - efter det mislykkede militærkup i juli.

Men Erdogan og ledende medlemmer af hans parti sammenligner det nye system med de politiske systemer i USA og Frankrig.

Erdogans parti skal sikre opbakning til den nye forfatning fra over 330 af parlamentets medlemmer - et flertal på tre femtedele.

Erdogan kan vente støtte fra det fjerdestørste parti, den højreorienterede Nationalistiske Bevægelse (MHP).

Det Republikanske Folkeparti (CHP) og det prokurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP) har gentagne gange sagt, at de vil stemme imod reformerne.

Tyrkiets styre har foretaget omfattende udrensninger efter kupforsøget. Tusindvis af offentligt ansatte, embedsmænd, militærfolk og politifolk er blevet anholdt, afskediget eller suspenderet.

Desuden har landet lukket mere end 550 institutioner, som myndighederne mener har forbindelser til den muslimske prædikant Fethullah Gülen.

Han har fået skylden for kupforsøget i juli.

Der er fortsat undtagelsestilstand i Tyrkiet efter det mislykkede kupforsøg.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.