Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En lang strid om et lille land

Krigen for 50 år siden skabte ikke fred, som israelerne lige efter krigsafslutningen troede. Israelere og palæstinensere er stadig dybt uenige.

Israelere og palæstinensere fortsætter deres gamle strid. Et af de største problemer er skæbnen for den hellige by Jerusalem. Free/Wikimedia Commons/wayne Mclean
Israelere og palæstinensere fortsætter deres gamle strid. Et af de største problemer er skæbnen for den hellige by Jerusalem. Free/Wikimedia Commons/wayne Mclean

Da de sidste skud var affyret i Seksdageskrigen i 1967, var der sorg i Israel og de arabiske lande.

Tusindvis af mennesker var dræbt.

Men i Israel var der også eufori. En stemning af sejr, og af at konflikten med de arabiske nabolande var slut.

Araberne havde lidt et kæmpe nederlag og måtte derfor være klar til fred inden for kort tid.

Sådan gik det ikke. Det har vist sig, at krigen for 50 år siden var med til at skabe nogle af de dybe stridspunkter, som israelere og palæstinensere den dag i dag skændes om.

Samtidig betød krigen, at Israel nu har været besættelsesmagt i 50 år. Vestbredden med omkring tre millioner palæstinensere er besat, og Israel har annekteret Østjerusalem og Golanhøjderne.

Annekteringen er ikke internationalt anerkendt.

Siden den såkaldte Oslo-aftale fra 1993, der gav palæstinensisk selvstyre i de store byer på Vestbredden og i Gaza, har parterne forsøgt at finde en permanent løsning ved forhandlingsbordet.

Forgæves.

Mange generationer er nu vokset op uden at have kendt andet end den fastlåste konflikt.

Nye ledere og nye øjne på begge sider har ikke skabt et tøbrud.

Der har været utallige internationale fredsplaner og fredskonferencer.

I forrige weekend var der fredsdemonstration i Tel Aviv i Israel i anledning af 50-års-jubilæet.

»Tiden er kommet, hvor vi skal bevise for israelere, for palæstinensere og for hele verden, at en vigtig del af Israels befolkning er imod besættelsen og ønsker en tostatsløsning, sagde Avi Buskila, en af arrangørerne af demonstrationen,« ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der blev læst en besked op fra Mahmoud Abbas, palæstinensernes selvstyrepræsident,

»Tiden er inde, hvor vi skal leve sammen i harmoni, sikkerhed og stabilitet.«

Netop en tostatsløsning - en israelsk og en palæstinensisk stat side om side - er det, som omverdenen har presset på for i årevis.

Men de to sider er stadig dybt uenige om afgørende punkter som grænsedragning, skæbnen for israelske bosættere og palæstinensiske flygtninge og status for den hellige by Jerusalem.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.