Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En kur mod kræft bliver USAs næste »månelanding«

Barack Obama vil styrke kræftforskningen. Det store spørgsmål udestår dog stadig: Hvordan vil han gøre dette?

Lawmakers reach out to shake hands with President Barack Obama after his final State of the Union address, at the U.S. Capitol in Washington, Jan. 12, 2016. (Doug Mills/The New York Times)
Lawmakers reach out to shake hands with President Barack Obama after his final State of the Union address, at the U.S. Capitol in Washington, Jan. 12, 2016. (Doug Mills/The New York Times)

WASHINGTON: Amerikanerne stiller sig selv det spørgsmål, hvad det egentlig er, præsident Barack Obama vil, når han taler om, at USAs næste »månelanding« bliver at finde en kur mod kræft. Intet mindre end en »kur«.

Obama kom med den opsigtsvækkende nyhed i sin tale til nationen – den sidste af slagsen, inden han i januar næste år forlader Det Hvide Hus efter otte år. Men nyheden kom dog så langt »nede« i talen, at bemærkningen stort set ikke vakte opsigt i USA – bortset fra i kredse, hvor den slags bliver studeret indgående. Præsidenten var heller ikke mere konkret, end at han gjorde sin vicepræsident, Joe Biden, til formand for en gruppe, der skal rejse midler til en særlig koordineret forskningsindsats, som skal fjerne cancer fra listen over dødelige sygdomme.

Joe Bidens søn var startskuddet

Man skal to år tilbage i tiden for at få svaret på Obamas beslutning. Joe Bidens 46-årige søn, Beau, døde af kræft i 2015. Forinden kæmpede han med eftervirkningerne af en kræftoperation. Beau Biden havde fået kræft i hjernen – hans tale var besværet, men han kunne stadig tænke klart.

Joe Bidens søn kæmpede ikke kun med sygdommen, men også med meget konkrete spørgsmål så som, hvordan han og hans familie skulle klare sig, hvis han ikke længere kunne arbejde. Han var ikke forsikret, og han kunne naturligvis ikke fortsætte sit arbejde som statsadvokat i Delaware, hvis sygdommen udviklede sig.

Vicepræsidenten var selvfølgelig dybt berørt af situationen. Ikke mindst fordi han i 1972 mistede sin hustru og datter i en trafikulykke, da de var på vej på juleindkøb. Beau Biden og hans bror, Hunter, overlevede dengang. Med nød og næppe. 40 år efter trafikulykken blev Beau Biden så ramt af hjernekræft, og vicepræsidenten meddelte Barack Obama, at han på grund af sønnens sygdom kæmpede med alvorlige personlige problemer og derfor af og til var mentalt fraværende – også i samtaler med præsidenten.

Det fortalte Joe Biden til den amerikanske TV-station CNN i forgårs kort inden Obamas tale til nationen. Han fortalte, at Obama under en frokost med Biden tilbød økonomisk støtte, da vicepræsidenten sagde, at han formentlig ville være nødt til at sælge sit hus i Delaware for at støtte sønnen.

»Obama sagde, at det måtte jeg ikke. Han sagde, at han ville give mig pengene, hvis jeg lovede ikke at sælge huset,« fortalte en tydelig berørt Biden.

Der har de seneste syv år udviklet sig et meget tæt venskab mellem præsidenten og vicepræsidenten. Begge er personer, der ikke har noget imod i den rette situation at tale om følelser og er selvsikre nok til at give en smule af sig selv – også i svære situationer.

Vil nå ti års forskning på fem år

Derefter begyndte præsident Obama at fokusere på, hvad man kunne gøre for at komme den frygtede sygdom til livs, og Biden blev sendt i byen for at tale med kræftforskere om, hvad der kan gøres for at effektivisere forskningen.

Ifølge Joe Biden har han talt med flere end 200 kræftlæger. En af de ting, der står klart, er, at Biden vil forsøge at nedbryde murene mellem forskningen, så der udvikles et større samarbejde mellem de mange forskningsinstitutioner og også den private kræftforskning. Målet er at sætte forskningshastigheden op, så man de næste fem år når dobbelt så mange resultater, som man i dag ville være ti år om at opnå.

En af metoderne er at øge antallet af kræftsyge, der deltager i forsøg. I dag er forskningen så opsplittet, at kun fem procent af patienterne i USA deltager i forsøg, og mange læger på mindre hospitaler har dårlig adgang til de seneste behandlingsmuligheder.

Foreløbig er der afsat 240 millioner dollar på det nationale budget. Der er tradition i USA for at støtte forskningen i kræft efter daværende præsident Richard Nixons »kræftlov« fra 1971, der netop skulle sikre, at Kongressen afsatte midler til forskningen. I USA kommer langt de fleste af pengene fra private, så det er både offentlige og private midler, der finansierer en stor del af kræftforskningen. Joe Bidens rolle bliver at sikre, at man fra officielt hold støtter og forbedrer samarbejdet inden for forskningsverdenen og dermed optimerer mulighederne for at kræft bliver en kronisk sygdom i stedet for en mulig dødelig ditto.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.