Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En krigsfotografs død

Et billede af den rå virkelighed i Afghanistan har vakt opsigt fire år efter, at det er taget.

En mortérgranat eksploderede nede i røret i det splitsekund, fotograf Hilda Clayton trykkede på udløseren. Hun og fire andre blev dræbt. Først nu har familien valgt at offentliggøre billedet. Foto: Hilda Clayton/Reuters
En mortérgranat eksploderede nede i røret i det splitsekund, fotograf Hilda Clayton trykkede på udløseren. Hun og fire andre blev dræbt. Først nu har familien valgt at offentliggøre billedet. Foto: Hilda Clayton/Reuters

Det er mere end et billede. Det er et foto af alt det, der kan gå galt, når man er soldat.

Den 22-årige amerikanske soldat og fotograf Hilda Clayton trykkede i juli 2013 på udløseren på sit kamera i det sidste splitsekund, hun og fire andre soldater levede. I samme øjeblik eksploderede en mortérgranat nede i røret og sendte dødbringende splinter i alle retninger. Ud over de i alt fem dræbte blev 11 andre såret. Den ene af de dræbte var den afghanske foto-elev, hun var i gang med at oplære i det at dokumentere krigens gru.

Hvad gik galt?

Som man kan se på både hendes og hendes kollegas billede, eksploderer mortérgranaten i et flammehav, inden den havde forladt røret. Ilden og eksplosionskraften rammer soldaterne. Det er aldrig opklaret, hvad der var skyld i ulykken. For det var en ulykke under træning af afghanske soldater i at give mortérstøtte til soldater i kamp.

Det er nu fire år siden, og det er først nu, at hendes familie har kunnet klare, at billedet bliver sendt ud og offentliggjort overalt – også på de sociale medier.

Hilda Clayton blev 22 år og havde kun kort tid været i den enhed, der var i Afghanistan – det såkaldte »Long Knife«-regiment. Hun var uddannet som krigsfotograf i militæret og var en del af den gruppe, der også skulle følge soldaterne i kamp og dokumentere billedmæssigt, hvad der foregik på slagmarken. Denne gang skulle hun dokumentere træningsøvelserne med afghanske styrker.

Clayton, der var fra Omaha i staten Nebraska, havde gennemført gymnasiet i byen Augusta og havde en overbygning på teknisk skole i business administration og kosmetologi – en af de kombinationer, som amerikanske tekniske skoler også har.

Hun gik ind i militæret i 2012 og blev uddannet på det amerikanske militærs informationsskole, hvilket ville have bragt hende ind i journalistikken ved militæret, hvis hun hade ønsket det. Det amerikanske dagblad Stars and Stripes er et af de store blade, der udkommer til alle aktive soldater og officerer, og det var i det blad, billedet først blev offentliggjort.

Hun var gift, men efterlod sig ingen børn.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.