Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En iraner og en ukrainer er blandt de dræbte i Istanbul

Omkring 150 mennesker blev såret. Blandt de sårede er syv saudiarabere og fem iranere, skriver Reuters.

Sikkerhedsfolk undersøger en passager efter angrebet på Istanbuls internationale Atatürk-lufthavn, hvor mindst 36 blev dræbt og 150 blev såret af tre selvmordsbombere tirsdag aften. Scanpix/Ozan Kose
Sikkerhedsfolk undersøger en passager efter angrebet på Istanbuls internationale Atatürk-lufthavn, hvor mindst 36 blev dræbt og 150 blev såret af tre selvmordsbombere tirsdag aften. Scanpix/Ozan Kose

Istanbul. En ukrainer og en iraner er blandt de 36, som blev dræbt af tre selvmordsbombere i Istanbuls vigtigste internationale lufthavn tirsdag aften, oplyser de tyrkiske myndigheder.

Omkring 150 mennesker blev såret. Blandt de sårede er syv saudiarabere og fem iranere, skriver nyhedsbureauerne Reuters og dpa.

Størstedelen af de dræbte var tyrkere.

Ved angrebet åbnede de tre selvmordsbombere først ild, hvorefter de sprængte sig selv i luften. De tyrkiske myndigheder siger, at det øjensynligt er Islamisk Stat, som står bag.

En af angriberne åbnede ild med et automatgevær, hvilket fik folk i terminalens afgangshal til at kaste sig ned og søge dækning eller forsøge at flygte.

Efter få skudsalver udløste de tre mænd deres sprængstoffer i eller ved ankomsthallen, som lå en etage nedenunder.

Politifolk affyrede skud i forsøg på at stoppe to af angriberne, inden de nåede frem til en sikkerhedskontrol i ankomsthallen, men de var ude af stand til at forhindre de voldsomme eksplosioner.

Tv-billeder viste en betjent, der forsøgte at tvinge en af gerningsmændene ned på gulvet i lufthavnen. Men bombemanden udløste sine sprængstoffer, og tv-billederne druknede i røg og flammer fra eksplosionen.

Atatürk-lufthavnen, der ligger vest for Istanbul, er med omkring 60 millioner rejsende om året den største i Tyrkiet og den tredjestørste i Europa. Kun Heathrow i London og Charles de Gaulle i Paris betjener flere passagerer.

- Angrebet er en ond, planlagt terrorhandling, siger Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim.

Flyvninger til og fra Atatürk-lufthavnen i Istanbul blev natten til onsdag genoptaget.

I de seneste måneder er sikkerheden ellers blevet skærpet i den tyrkiske millionby. Det er sket som reaktion på en række bombeangreb, som enten Islamisk Stat eller militante kurdiske grupper har påstået at stå bag.

I marts blev mindst 34 mennesker dræbt, da en bilbombe gik af i Ankara.

/ritzau/Reuters

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.