Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En glad Macron bebuder mere EU sammen med Tyskland

SPD's beslutning om ny regering med Merkels konservative er en god nyhed for Europa, siger fransk præsident.

FILE PHOTO: French President Emmanuel Macron attends a meeting at the Elysee Palace in Paris, France, December 19, 2017. Picture taken December 19, 2017. REUTERS/Philippe Wojazer/File Photo
FILE PHOTO: French President Emmanuel Macron attends a meeting at the Elysee Palace in Paris, France, December 19, 2017. Picture taken December 19, 2017. REUTERS/Philippe Wojazer/File Photo

Berlin. Frankrig og Tyskland vil i de kommende uger arbejde sammen om nye initiativer, der skal drive det europæiske projekt fremad, oplyser den franske præsident Emmanuel Macrons kontor.

En kilde siger, at Macron har lykønsket den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og det socialdemokratiske parti SPD.

Resultatet af en urafstemning i SPD viste søndag klart flertal for at danne en ny koalitionsregering med Merkels konservative unionspartier.

- Det er en god nyhed for Europa, lyder det i Macrons udtalelse.

- Frankrig og Tyskland vil arbejde ammen om nye initiativer de kommende uger, der skal drive det europæiske projekt fremad, siger han.

Tyskland har ventet i over fem måneder på at få en ny regering.

Macrons ambitiøse plan om større integration i eurozonen har stået stille, mens resten af Europa har ventet på Tyskland.

SPD's afgående formand Martin Schulz fik under forhandlingerne med Merkels CDU og søsterpartiet CSU om en ny stor koalition sat nogle europæiske aftryk i den nye regeringsaftale.

Samtidig har SPD sikret sig posten som finansminister til glæde for Frankrig, der håber, at det betyder en mere ekspansiv tysk økonomisk politik og mindre fokus på økonomiske stramninger i en række europæiske lande.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.