Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekstrem kulde fordobler elprisen i Norge på blot 24 timer

Nordmændene bruger strøm til at opvarme boliger, og det har sendt elpriserne op på dobbelt niveau.

Ekstrem kulde i Norge har sendt strømpriserne voldsomt i vejret, og det kritiseres af Energi Norge, som siger, at det må være slut. Reuters/Ntb Scanpix
Ekstrem kulde i Norge har sendt strømpriserne voldsomt i vejret, og det kritiseres af Energi Norge, som siger, at det må være slut. Reuters/Ntb Scanpix

Oslo. Det er dyrt at tænde for strømmen i Norge i disse dage. Fra tirsdag til onsdag steg prisen i Oslo med 125 procent.

Med den ekstreme kulde, som Norge oplever i øjeblikket, er elpriserne mange steder fordoblet, skriver avisen Dagbladet.

Kulden medfører nemlig et øget strømforbrug, og når forbruget går op, gør prisen det samme. Ret voldsomt endda.

Ifølge Forbrukerrådet udgør opvarmning 55 procent af strømforbruget i norske fritstående huse.

Energi Norge, hvis medlemmer producerer, transporterer og sælger strøm, er man svært utilfreds med prismodellen.

- Vi mener, at afgifterne i hvert fald ikke må hæves mere nu. Ideelt set bør de sættes ned for at bidrage til at nå klimamålene og af hensyn til strømkunderne, siger kommunikationschef Aslak Øverås ifølge VG.

Han mener, at regeringen med den aktuelle prismodel forsøger at få statsbudgettet til at gå op.

- Men kunderne får en unødvendig høj strømregning. Det er uheldigt for omstillingen til et udslipsfrit samfund, siger Øverås.

I februar steg strømpriserne over 30 procent.

Tirsdag kostede en kilowatt-time i Oslo 40 øre. Onsdag måtte kunderne betale 90 øre.

Natten til 1. marts blev der målt minus 41,8 grader celsius i Folldal i Hedmark, der ligger i det sydlige Norge på højde med Oslo og nogle hundrede kilometer mod nord.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.