Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksplosion er hørt fra skib ud for Somalias piratregion

»Vi hørte en kæmpe eksplosion og så flammer stige op fra skibet. « fortæller borgmester i havneby.

Arkivfoto. »Vi hørte en kæmpe eksplosion og så flammer stige op fra skibet. « fortæller borgmester i havneby.
Arkivfoto. »Vi hørte en kæmpe eksplosion og så flammer stige op fra skibet. « fortæller borgmester i havneby.

Bosaso. En kraftig eksplosion blev sent mandag aften hørt fra et skib ud for den del af Somalias kyst, hvorfra flere skibe er blevet angrebet af pirater.

Der er muligvis tale om et udenlandsk flådefartøj, oplyser Ali Shire, der er borgmester i havnebyen Alula.

»Vi hørte en kæmpe eksplosion og så flammer stige op fra skibet. Jeg tror, at fartøjet er udenlandsk«, siger han.

Han antager, at eksplosionen kom fra et flådeskib, fordi to udenlandske flådeskibe kom det til undsætning og reddede besætningen.

Det vides ikke om eksplosionen skyldes et uheld om bord, eller om den blev udløst af et angreb fra pirater. Der er heller ingen oplysninger om skibets skæbne.

Alula ligger i Puntland-regionen, som har ry for at være hjemsted for mange skibspirater.

Efter næsten fem år stort set uden kapringer eller forsøg derpå, begyndte en ny bølge af kapringer 13. marts i år, da tankskibet M/T Aris 13 blev angrebet.

I april skete det samme for fragtskibet M/V OS 35.

Også mindre handelsskibe er angiveligt blevet bordet.

Efter episoderne opfordrede Danmarks Rederiforening alle rederier til at fastholde en høj sikkerhed, selv om det har været roligt i en årrække.

Skal pirattruslen holdes nede, er det vigtigt, at EU's aktuelle mission Atalanta fastholdes, lød det fra foreningen.

I 2011 gennemførte pirater 237 angreb på skibe ud for Somalia, hvor der blev taget hundredvis af gidsler.

Deres handlinger kostede verdensøkonomien op mod 50 milliarder kroner. Piraterne indhentede over 1,1 milliard kroner i løsesum.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.