Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter om MH370s mystiske forsvinden: Måske har vi ledt det forkerte sted i to år

Et område på størrelse med Grækenland er over de seneste to år blevet minutiøst gennemsøgt i jagten på det forsvundne passagerfly MH370 - uden større held. Måske fordi, efterforskerne leder et helt forkert sted.

Arkivfoto: Eftersøgningen efter Malaysia Airlines MH370-flyet har stået på i over to år nu. Planen er, at efterforskningen fortsætter i tre måneder med mindre vigtige fund gøres inden da.
Arkivfoto: Eftersøgningen efter Malaysia Airlines MH370-flyet har stået på i over to år nu. Planen er, at efterforskningen fortsætter i tre måneder med mindre vigtige fund gøres inden da.

Har efterforskerne virkelig brugt to år på at lede efter det forsvundne Malaysia Airlines MH370 i et helt forkert område?

Noget tyder på det, siger eksperter nu, og kommer med en ny teori om det forsvundne fly. Det skriver The Guardian.

Det er ingeniørerne fra det hollandske selskab Fugro, der leder efterforskningen under havoverfladen, der står bag den nye teori. Den går i sin enkelthed ud på, at flyet i stedet for at være sunket mod havbunden med det samme, er svævet hen over havoverfladen i en længere periode først.

»Hvis det (flyet, red.) var bemandet, ville det kunne svæve et langt stykke,« siger Fugro-direktør Paul Kennedy ifølge The Guardian til Reuters.

Var piloten ved bevidsthed?

Da det 120.000 kvadratmeter store efterforskningsområde i Det Indiske Ocean i sin tid blev udpeget, var teorien, at der ikke var nogen pilot eller i hvert fald ingen pilot ved bevidsthed i cockpittet til at styre flyet, da det forsvandt, og at det derfor sank til bunds øjeblikkeligt.

Men nu lyder vurderingen fra Paul Kennedy og Furgo-gruppen, at en pilot kan have styret flyet, og at vedkommende i så fald ville være i stand til at føre det i en mere blød kurve i hele 190 km efter, det er løbet tør for brændstof.

»Man ville kunne svæve længere ud end det område, vores eftersøgning dækker, så jeg tror, den logiske konklusion er, ja måske, at dette er et andet scenarie (vi må arbejde ud fra, red.),« siger Paul Kennedy.

Passagerflyet forsvandt sporløst fra radaren, da det 8. marts 2014 var på vej fra Kuala Lumpur i Malaysia til Beijing i Kina. Om bord var 239 personer. Eftersøgningen har indtil nu kredset om et område på størrelse med Grækenland i Det Indiske Ocean ud for Australiens østkyst.

Et hav af konspirationsteorier

Myndighederne fortalte umiddelbart efter flyets forsvinden, at det forlod sin planlagte rute af årsager, der er uklare, og i stedet fløj sydpå. Teorien er, at det fortsatte med at flyve, indtil det løb tør for brændstof og derefter styrtede i Det Indiske Ocean.

Der har siden været et hav af konspirationsteorier om flyets forsvinden, der betragtes som et af de største mystierier i fly-historien. Blandt andet har en teori om, at flyet blev kapret floreret - den påstand fik liv af, at efterforskere mener, at nogen bevidst slog flyets signalsender fra forud for dets forsvinden. Der har ligeledes været flere spekulationer i, hvorvidt der var kontrol med flyet eller ej, da det styrtede, og det er altså denne spekulation som med Furgo-gruppens nye teori får nyt liv.

Intet af skroget er endnu dukket frem, men sidste sommer dukkede den første vragdel op på den franske ø Réunion i Det Indiske Ocean. Der var tale om en såkaldt flaperon, der er en del af flyets vinge.

Efterforskningen efter flyet er planlagt til at vare i endnu tre måneder, men den kan allerede blive indstillet på et møde fredag mellem myndighederne i Malaysia, Kina og Australien. En eventuel fortsættelse af efterforskningen vil kræve nye midler til den i forvejen historisk dyre aktion. Hvor sandsynligt det er, er uvist, men foreløbigt har Malaysia, Kina og Australien ifølge The Guardian sammenlagt postet 137 millioner dollars i eftersøgningen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.