Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert tvivler på effekt af vestens angreb i Syrien

Angrebet i Syrien skal straffe Assad-regimet for brug af kemiske våben, men er ikke starten på intervention.

Et fly lander på den Britiske Royale Luftbase i  Akrotiri tæt på kystbyen Limassol på Cypern tidligt om morgenen den 14. april 2018. 
Et fly lander på den Britiske Royale Luftbase i  Akrotiri tæt på kystbyen Limassol på Cypern tidligt om morgenen den 14. april 2018. 

Det koordinerede angreb i Syrien udført af USA, Frankrig og Storbritannien skal udelukkende forstås som en straffeaktion.

Det vurderer Henrik Breitenbauch, seniorforsker og centerleder for Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Det var et bebudet angreb, som havde til hensigt at straffe den syriske regering for at have brugt kemiske våben,« siger han.

Et laboratorium i Damaskus og flere militærbaser blev blandt andet ramt i angrebet. Angrebets mål er steder, der huser kemiske våben.

»Det var ikke et angreb, der var designet til at skulle undergrave Assad-regeringens evne til at lede og regere i Syrien. Det er altså ikke begyndelsen på en amerikansk intervention i borgerkrigen i Syrien,« siger Henrik Breitenbauch.

Han stiller sig dog tvivlende overfor, om angrebet vil få den tilsigtede effekt.

»Forskningen tyder på, at denne type begrænsede angreb ikke har nogen særlig effekt. Man kan være tvivlende overfor hensigten om, at angrebet skal virke afskrækkende,« siger han.

»Der er tale om en diktator, der i forvejen har brugt kemiske våben mod sin egen befolkning. Så man kan tvivle på, at han vil opføre sig rationelt og forstå de vestlige magters budskab med angrebet,« siger han.

I Rusland vil angrebet vække stor frustration, mener han.

»Det bliver modtaget med stor vrede i Rusland, fordi det undergraver Ruslands påstand om, at de kan beskytte Assad-regimet. Det er ret tydeligt, at de ikke kan,« siger han.

Men på kort sigt vil angrebet ikke vil få store konsekvenser, mener han.

»De vestlige magter har ingen intentioner om at angribe yderligere. Og hverken russerne eller Assad-regiment har nogen overbevisende praktiske muligheder for at gøre noget ved det. Så jeg tror ikke, at der kommer til at ske yderligere lige nu,« siger Henrik Breitenbauch.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.