Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Risiko for brexit uden aftale er blevet større

Det britiske valg er endt med katastrofe for både EU og Storbritannien, mener ekspert. Alting bliver sværere.

Risikoen for Brexit uden aftale er større end nogensinde, udtaler ekspert.
Risikoen for Brexit uden aftale er større end nogensinde, udtaler ekspert.

Risikoen for, at de kommende exit-forhandlinger mellem EU og Storbritannien ender uden nogen aftale, er blevet større efter det britiske valg.

Det mener Josef Janning, der er senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin.

- Jeg tror, at risikoen for en brexit uden nogen aftale er vokset, siger Josef Janning.

Han mener, at det britiske valg er endt i en katastrofe for både den britiske premierminister, Theresa May, og EU.

Theresa May har ved torsdagens valg mistet sit flertal i parlamentet.

Dermed er hun blevet afgørende svækket forud for de kommende forhandlinger med EU.

- Enhver premierminister i dette parlament vil være under massiv kontrol af mindre fraktioner i parlamentet. Ingen har et flertal selv, siger Janning.

- De forskellige krav til tilgangen til og udfaldet af brexit-forhandlingerne vil gøre det umuligt for hende at holde en klar linje, forudser han.

Theresa May står dermed i den katastrofe, hun netop havde forsøgt at undgå, da hun udskrev valg for at få et styrket mandat i brexit-forhandlingerne, mener Janning.

- Men det er også en katastrofe for Bruxelles. Det vil gøre alting mere rodet, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.