Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Nordkorea fejrer landets grundlægger med nyt missil

Når Nordkorea viser nyt missil, er der i lige så høj grad tale om fødselsdagsfejring som en trussel mod USA.

Nord-Korea har fremvist et nyt langtrækkende missil i anledning af landets grundlægger, Kim Il-Sungs, 105-års fødselsdag. Dansk ekspert mener at der i højere grad er tale om en fejring, end en trussel mod omverden.
Nord-Korea har fremvist et nyt langtrækkende missil i anledning af landets grundlægger, Kim Il-Sungs, 105-års fødselsdag. Dansk ekspert mener at der i højere grad er tale om en fejring, end en trussel mod omverden.

Tv-billeder fra nordkoreansk stats-tv viser hundredvis af kolonner med soldater, som marcherer ind på Kim Il-sung-pladsen i hjertet af den nordkoreanske hovedstad.

Placeret på en lastbil bliver det nye ballistiske missil Pukkuksong-2 SLBM vist frem for den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.

Selv om USA opfatter det som en provokation, hver eneste gang nordkoreanerne viser et nyt missil frem eller foretager en atomprøvesprængning, skal militærparaden derimod ses som en fejring af Nordkoreas grundlægger, Kim Il-sungs, fødselsdag.

Det siger direktør på Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) ved Københavns Universitet Geir Helgesen.

- I det her tilfælde skal det helt klart ses som en fejring af, at det er 105 år siden, at styrets grundlægger og Kim Jong-uns bedstefar, Kim Il-sung, blev født, siger han.

Missilet blev vist frem under en militærparade, som netop skulle markere dagen og landets militære styrke.

- Nordkorea er lukket inde i sit eget land. Det de foretager sig er til indvortes brug. Det er en situation, som er meget svær at forstå for os i Vesten, fordi det bygger på værdier og normer, som er meget fremmede for os, siger han.

Samtidig har Nordkorea og flere andre lande i Asien et meget anderledes forhold til ledere, end vi har i Vesten, forklarer Asien-eksperten.

- Det kan i en vis grad forklare, hvorfor nordkoreanerne - selv om de er ude i en krig og er truet - fejrer den her fødselsdag så stort, siger han.

Men paraden bliver dog også set som et utvetydig signal til USA, Sydkorea og Japan, der længe har lagt pres på styret for at få det til at indstille dets atomprogram.

Og der er ingen tvivl om, at både Nordkorea og USA rasler mere med sablerne, end vi har set tidligere, siger Geir Helgesen.

Det er især den nye politiske situation i USA med Trump som præsident, der er årsagen.

- Begge parter står og råber ad hinanden. Det har vi jo ikke været vant til tidligere. George W. Bush brugte skrapt sprog, men det var stadig igennem diplomatiske kanaler, siger han.

- Nu foregår det jo nærmest på gadeplan med twitterbeskeder, hvor Trump skriver, hvordan han vil give Nordkorea en lærerstreg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.