Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert frygter dårligt EU-forhold til briterne efter exit

Klart britisk brud med EU viser alle, at man enten er inde eller ude. Ikke midt imellem, siger en ekspert.

Den britiske premierminister, Theresa May, ønsker et klart brud med EU. En ekspert forudser en svær økonomisk tid for briterne efter exit, og han frygter derfor, at de vil begynde at konkurrere på skattely og deregulering. Scanpix/Daniel Leal-olivas
Den britiske premierminister, Theresa May, ønsker et klart brud med EU. En ekspert forudser en svær økonomisk tid for briterne efter exit, og han frygter derfor, at de vil begynde at konkurrere på skattely og deregulering. Scanpix/Daniel Leal-olivas

Bruxelles. De ellers vanskelige forhandlinger om den britiske exit bliver noget nemmere, når den britiske premierminister, Theresa May, ønsker et klart brud med EU.

Men med en hård skilsmisse kan der på længere sigt være lagt op til et relativt dårligt forhold mellem EU og Storbritannien.

Det frygter Josef Janning, der er senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin.

- Det bliver nemmere på den korte bane, men sværere på den lange bane, siger han, efter at Theresa May tirsdag i en tale i London har fremlagt sine planer for Storbritanniens vej ud af EU.

Janning forudser en hård økonomisk tid for briterne efter deres exit.

Derfor frygter han, at det kan det ende med, at Storbritannien tager konkurrencen op med EU ved at dumpe selskabsskatten og fjerne en masse regler.

- Det vil være svært at have et rigtig godt forhold til et land, der forsøger at konkurrere på skattely og deregulering, siger Janning.

- Sådan gør en god nabo ikke. Men det vil briterne have et incitament til at gøre for at kompensere for deres økonomiske tab, siger han.

Theresa May siger, at det britiske brud med EU også bliver et farvel til det indre marked for at få bedre kontrol med den migration, der følger af arbejdskraftens frie bevægelighed.

I stedet vil briterne søge adgang til EU's indre marked gennem en frihandelsaftale og ellers lave deres egne handelsaftaler med resten af verden.

Theresa May advarer samtidig EU mod at straffe Storbritannien for at forlade samarbejdet.

Hvis EU tilbyder briterne en dårlig aftale efter exit, vil hun foretrække ingen aftale.

Josef Janning mener, at "det er godt for EU" og for sammenholdet mellem de 27 lande, der bliver i samarbejdet, at Theresa May ønsker et klart brud.

- Det er sort-hvidt. Enten er man inde eller ude, siger Janning.

- Det vil vise alle andre, der måtte overveje, om de vil være halvt inde eller ej, at den position findes ikke, siger han.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.