Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Facebook har Etisk Råds dilemmaer gange 100.000

Der er blevet lækket interne instrukser om, hvilke opslag på Facebook, der er okay, og hvilke der ikke er.

Facebook står i et kæmpe dilemma i forhold til at beslutte, hvilke kommentarer man kan slette, og hvilke kommentarer der må blive. Arkivfoto. Scanpix/Josh Edelson
Facebook står i et kæmpe dilemma i forhold til at beslutte, hvilke kommentarer man kan slette, og hvilke kommentarer der må blive. Arkivfoto. Scanpix/Josh Edelson

København. Facebooks lækkede retningslinjer sætter det sociale medie i et kæmpe dilemma. På den ene side skal det sociale medie forholde sig til krænkende og ulovligt indhold - på den anden kan det blive kritiseret for censur.

Sådan lyder vurderingen fra den digitale rådgiver Astrid Haug. Hun vurderer, at Facebook er nødt til at have nogle guidelines, når de skal moderere deres indhold.

- Det er Etisk Råds diskussioner gange hundredtusinder. Facebook har to milliarder brugere på verdensplan, og stort set alt bliver diskuteret.

- Det er alle universets store og små spørgsmål, som Facebook skal prøve at gøre sig til herre over. Det er en rigtig vanskelig opgave, siger hun.

Det er avisen The Guardian, der søndag aften skriver om de lækkede manualer, som skal guide de ansatte, der overvåger debatten og sletter indhold.

Manualerne afslører blandt andet, at voldelige videoer ikke nødvendigvis slettes, mens billeder med digital kunst, der viser nøgenhed bliver.

Ifølge Astrid Haug kan der være en konflikt mellem, hvordan danskere og amerikanske Facebook oplever disse emner.

- Typisk er vi i Danmark mere åbne over for åben hud, mens der i USA kan være en større tolerance over for grov tale, som vi i Danmark ikke kan forstå, siger den digitale rådgiver.

De lækkede instrukser viser desuden, at det er i orden at livestreame selvskade. Facebook forklarer tilladelsen med, at virksomheden ikke vil straffe eller censurere udsatte personer.

Selvmord for rullende kamera har været stærkt diskuteret, da der har været flere historier om personer, der har begået selvmord live på Facebook.

Astrid Haug mener, det er svært at vurdere den konkrete instruks, men at der kan være både fordele og ulemper ved at lade indholdet blive.

- Hvis man lægger denne slags video op, kan det være, at pårørende ser den, så den pågældende kan få hjælp. Omvendt vil nogle sige, at andre kan blive inspireret til at gøre noget lignende, siger rådgiveren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.