Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Få milligram af gift brugt mod russisk eks-spion kan dræbe

Nervegiften Novichok er udviklet af Ruslands militær og kan slå ihjel, siger ekspert fra Beredskabsstyrelsen.

Militært sikkerhedspersonale under klargøringen af rydningen af området, hvor Sergej Skripal og hans datter blev fundet forgiftede.
Militært sikkerhedspersonale under klargøringen af rydningen af området, hvor Sergej Skripal og hans datter blev fundet forgiftede.

Den russiske eksspion Sergej Skripal og hans 33-årige datter, der tidligere på måneden blev fundet bevidstløse på en bænk i Storbritannien, formodes at være blevet forgiftet med den farlige nervegift Novichok.

Det oplyste den britiske premierminister, Theresa May, mandag aften i det britiske parlaments underhus.

May præciserede dog ikke, hvilken af de forskellige slags Novichok, der er blevet anvendt ved angrebet. Derfor kan specialkonsulent Jan Steen Jensen fra Beredskabsstyrelsen ikke sige præcis, hvordan den konkrete gift virker.

»Fælles for de forskellige typer er, at der kun skal få milligram til, før en person bliver syg af stoffet, og en lille smule mere til, før man kan dø af det,« siger Jan Steen Jensen.

Nervegiften blev udviklet af det russiske militær i 1970'erne og 1980'erne og betegnes som et af verdens farligste stoffer.

Novichok kan indtages via føde eller optages ved berøring. Stoffet nedbrydes dog af vand.

»Mennesker, der er i kontakt med nervegiften, vil opleve vejrtrækningsproblemer, kramper, opkast, kvalme og at nervesystemet bliver delvist lammet,« siger den danske ekspert.

Kemikaliet er enormt svært at fremstille, fordi det kræver specialkemikalier og specialudstyr, vurderer han.

»Men når først det er produceret, kan det transporteres rundt uden problemer. Alt, det kræver, er en beholder, der er tæt nok,« siger Jan Steen Jensen.

En britisk betjent, der var blandt de første på gerningsstedet, er fortsat alvorligt syg. Han er dog i kontakt med familie og i stand til at tale.

»Det er ikke usandsynligt, at betjenten har rørt ved ofrenes tøj eller eventuelt noget opkast og derved er blevet smittet,« siger Jan Steen Jensen.

Theresa May understregede mandag aften, at det er »meget sandsynligt«, at Rusland er indblandet i angrebet på Skripal og hans datter.

Det benægter Rusland dog.

Det russiske udenrigsministerium kalder beskyldningen fra briterne en »cirkusforestilling« og en »provokation«.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.