Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Breivik-dom vil give ham bedre forhold i fængslet

Medmindre en af parterne anker dommen, vil Breiviks afsoningsforhold blive knap så skrappe, siger professor.

Den norske massemorder Anders Behring Breivik kan se frem til at få lempet på de strikse forhold, han afsoner under, hvis onsdagens dom fra Oslo Tingrett ikke bliver anket.

Det vurderer professor Kjetil M. Larsen fra Norsk Center for Menneskerettigheder.

- Hvis konklusionen bliver stående, vil den få konsekvenser for Breivik, og afsoningsforholdene må blive mildere, siger professoren.

Han vurderer dog, at staten vil anke dommen.

Foreløbig har Marius Emberland, der er en af statens to advokater, sagt, at de vil overveje, om dommen skal ankes.

Onsdag eftermiddag kom beskeden om, at Oslo Tingrett har afgjort, at den norske stat har forbrudt sig mod artikel tre i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som siger, at ingen skal udsættes for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Det gælder især den langvarige isolationsfængsling, som Breivik er underlagt, og hans begrænsede muligheder for at klage over det.

Desuden påpeger Tingretten, at man ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til Breiviks psykiske tilstand, da straffen blev udmålt.

Ifølge Breivik har isolationsfængslingen i det højsikrede fængsel skadet ham. Under retssagen gav han udtryk for, at afsoningsforholdene er så umenneskelige, at han ville have foretrukket dødsstraf.

Breiviks advokater siger, at onsdagens afgørelse betyder, at fængselsvæsnet bliver nødt til at lempe på isolationen af Breivik.

- Først og fremmest må han få lov at være i kontakt med andre mennesker, siger advokat Øystein Storrvik til de forsamlede journalister, efter dommen var faldet.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.