Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eks-minister dropper præsidentdrømme og indgår alliance med Macron

Bayrou vil indgå i alliance med Emmanuel Macron, som dermed øger sin chance for at nå til anden valgrunde.

François Bayrou giver sin støtte til Emmanuel Macron og styrker dermed centrumkandidatens chancer for at gå videre til anden og afgørende runde af det franske præsidentvalg. Her ankommer Bayrou - omringet af journalister - til onsdagens pressekonference. Reuters/Gonzalo Fuentes
François Bayrou giver sin støtte til Emmanuel Macron og styrker dermed centrumkandidatens chancer for at gå videre til anden og afgørende runde af det franske præsidentvalg. Her ankommer Bayrou - omringet af journalister - til onsdagens pressekonference. Reuters/Gonzalo Fuentes

En af Frankrigs politiske veteraner, François Bayrou, stiller ikke op til præsidentvalget i Frankrig, meddeler han.

I stedet vil Bayrou indgå i en alliance med en anden centrumpolitiker, nemlig Emmanuel Macron.

- Denne alliance kan tilføje noget til landet, siger Bayrou på et pressemøde onsdag.

Han advarer om, at der er for meget på spil ved dette præsidentvalg til, at der kan være mange kandidater i konkurrencen om vælgernes gunst.

At Bayrou ikke opstiller er godt nyt for Macron, som med den nye alliance kan håbe på at tiltrække flere stemmer.

De seneste meningsmålinger viser stort set dødt løb mellem Macron og den konservative François Fillon.

Målingerne peger alle på, at den af de to kandidater, der får flest stemmer i første valgrunde 23. april, skal i duel mod Marine Le Pen fra Front National i anden og afgørende valgrunde.

Den 65-årige Bayrou, som er tidligere uddannelsesminister, havde allerede inden onsdagens pressemøde udelukket, at han ville kunne stille sig bag Fillon.

Bayrou har stillet op til de tre seneste præsidentvalg i Frankrig.

Flere meningsmålinger har vist, at omkring fem-seks procent af vælgerne ville stemme på Bayrou, hvis han var en af kandidaterne ved valget i år.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.