Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eks-chef for Cambridge Analytica nægter at møde op til høring

Britiske komitémedlemmer får ikke mulighed for at udspørge den tidligere Cambridge Analytica-chef igen.

Alexander Nix skulle møde i parlamentet onsdag og svare på spørgsmål fra parlamentets kultur, medie og sportskomité, men Alexander Nix har meddelt komitéen, at han ikke kommer.
Alexander Nix skulle møde i parlamentet onsdag og svare på spørgsmål fra parlamentets kultur, medie og sportskomité, men Alexander Nix har meddelt komitéen, at han ikke kommer.

Den tidligere chef for Cambridge Analytica Alexander Nix nægter at møde op til en høring i det britiske parlament.

Alexander Nix skulle møde i parlamentet onsdag og svare på spørgsmål fra parlamentets kultur, medie og sportskomité, men Alexander Nix har meddelt komitéen, at han ikke kommer.

Nix forklarer sig med, at Cambridge Analytica i øjeblikket undersøges af det britiske datatilsyn for, om firmaet ulovligt har høstet data fra Facebook i politisk øjemed.

Men den forklaring accepterer komitéen ikke. Det siger komitémedlem Damian Collins til nyhedsbureauet AFP.

»Vi accepterer ikke Hr. Nix' grundlag for ikke at dukke op til komitéens offentlige høring,« siger han.

Collins understreger, at Nix ikke er under anklage for noget kriminelt, og at der derfor ikke er nogen grund til, at den tidligere chef ikke kan dukke op til høringen.

»Der er ingen lovmæssig grund til, at Hr. Nix ikke kan møde op. Komitéen har derfor tænkt sig at indkalde ham en dag i nær fremtid. Vi vil komme med en udtalelse om dette i næste uge,« siger han.

Komitéen har allerede én gang udspurgt Alexander Nix i slutningen af februar. Her skulle han svare på, om Cambridge Analytica arbejdede på en kampagne til fordel for, at Storbritannien skulle forlade EU i afstemningen om brexit.

Det nægtede den tidligere chef under høringen.

Han er siden blevet indkaldt igen for at svare på usammenhængende elementer i sin tidligere forklaring.

Analyseselskabet Cambridge Analytica suspenderede Alexander Nix med øjeblikkelig virkning, da medier i marts beskrev, at selskabet har misbrugt Facebook-data til at hjælpe Donald Trumps valgkamp.

Facebook har siden bekræftet, at over 80 millioner Facebook-brugeres data kan være blevet givet til Cambridge Analytica.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.