Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efterretningsfolk: Rusland angriber flere demokratiske valg

Ruslands succesfulde angreb på USA's valg vil blive gentaget, siger to tidligere chefer i efterretningsvæsnet.

Arkivfoto: Den tidligere leder af Den Nationale Efterretningstjeneste James Clapper mener, at Rusland vil slå til mod demokratiske valg igen.
Arkivfoto: Den tidligere leder af Den Nationale Efterretningstjeneste James Clapper mener, at Rusland vil slå til mod demokratiske valg igen.

Det lykkedes Rusland at blande sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016, og det vil sandsynligvis inspirere til flere af den slags angreb.

Det mener den tidligere leder af Den Nationale Efterretningstjeneste i USA James Clapper og den tidligere formand for efterretningskomitéen i Repræsentanternes Hus Mike Rogers.

»Det er det mest aggressive og kraftfulde angreb på et valg, som Rusland nogensinde har udført. De må se det som en kæmpestor succes. De har også gjort det i Frankrig, og de vil gøre det i Tyskland,« siger Clapper ved en paneldebat på universitetet Harvard.

Komitéer i Kongressen har efterforsket emnet siden valget i november.

I januar konkluderede efterretningsvæsnet, at den russiske præsident, Vladimir Putin, beordrede, at hans folk hackede Demokraterne, for at få valget til at falde ud til Donald Trumps fordel.

»Deres formål var at så mistillid og utilfredshed med vores valg. De ville have, at vi røg i totterne på hinanden, når det var overstået,« siger Mike Rogers.

Det benægter styret i Moskva, og den amerikanske præsident, Donald Trump, har også slået emnet hen.

James Clapper mener, at Rusland længe inden valget 8. november havde søgt indflydelse på amerikanske vælgere.

Men styret opdagede, at det var langt mere effektivt og billigere at få indflydelse ved at sprede misinformation på sociale medier.

Mike Rogers mener dog ikke, at Vladimir Putin specifikt ville vende valget, så det endte med en sejr til Donald Trump.

»Russerne så de samme meningsmålinger, som vi gjorde. At de skulle have vidst, at Trump havde en chance for at vinde, mere end de amerikanske institutter gjorde, det anser jeg som latterligt,« siger han.

Clapper skal vidne foran en komité i Senatet om sagen i næste uge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.