Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter trusler om boykot: Trump tvunget til at bryde med årelang tradition

Donald Trump har efter et stort pres valgt at melde fra til den årlige prisuddeling, Kennedy Center Honors. / AFP PHOTO / SAUL LOEB
Donald Trump har efter et stort pres valgt at melde fra til den årlige prisuddeling, Kennedy Center Honors. / AFP PHOTO / SAUL LOEB

USAs præsident, Donald Trump, og hans kone, Melania Trump, har efter et stort pres valgt ikke at deltage i den årlige prisuddeling, Kennedy Center Honors.

Dermed bryder de med en årelang tradition, hvor præsidentparret altid har været til stede ved prisshowet, der hylder personer, der har bidraget til den amerikanske kultur.

Præsident-parret har takket nej, efter at tre af showets prismodtagere, sangeren Lionel Richie, danseren Carmen de Lavallade og producer Norman Lear, har sagt, at de vil boykotte showet, hvis Trump deltager.

Ifølge Washington Post har præsidentens pressesekretær Sarah Huckabee Sanders sagt, at de har valgt ikke at deltage for at lade prisvinderne fejre hinanden uden politisk forstyrrelse.

Det er kun sket to gange før, at præsidenten ikke deltager i showet, der foregår 3. december. I 1994 overlod Bill Clinton sin plads til sin kone Hillary, da han skulle til et topmøde i Europa. Og i 1979 deltog Rosalynn Carter i stedet for præsident Jimmy Carter på grund af en gidselsituation.

Men det er første gang nogensinde, at hverken præsidenten eller førstedamen deltager i showet.

Normalt får prisvinderne en lykønskning på scenen af præsidenten, men det sker altså ikke denne gang.

De to andre prisvindere er rapperen LL Cool J og den cubanskamerikanske sanger Gloria Estefan.

Donald Trump har i stedet blot ønsket vinderne tillykke med deres fine pris.

Formanden for showet David M. Rubenstein og præsidenten Deborah F. Rutte har efter præsidentparrets afbud sagt, at de er glade for, at der nu kommer fuld fokus på vinderne.

Showet bliver afviklet 3. december, og tidiligere vindere tæller legender som Jack Nicholson, Al Pacino, George Lucas, Oprah Winfrey, Bruce Springsteen og Luciano Pavarotti. Priserne går til personer, der har bidraget massivt inden for dans, musik, opera, teater, film og tv.

Grunden til, at de tre prisvindere ville boykotte showet, hvis Donald Trump dukkede op, er på grund af hans ageren i racekrigen i Charlottesville i Virginia, hvor tre demonstranter blev kørt ned og dræbt af en højrekstremistisk hvid mand med relationer til Ku Klux Klan.

Donald Trump røg i massiv modvind, da han efter drabene udtalte, at de venstre-orienterede demonstranter var ligeså slemme som de højreekstremistiske nazi-sympatisører.

Det fik flere medier som CNN og The Guardian til at kalde Det Hvide Hus for Ku Klux Klans hovedborg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.