Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter nederlag i indrejsesag: Trump lover nye sikkerhedstiltag

USAs præsident er sikker på, at han vinder sag om indrejseforbud ved højesteret. Han lover flere tiltag.

USAs præsident vil præsentere nye sikkerhedstiltag i næste uge, efter at en domstol har bremset et indrejseforbud, som han havde præsenteret.

»Vi vil meget snart foretage os noget, der har med ekstra sikkerhed i vort land at gøre,« siger Donald Trump på et fælles pressemøde med Japans premierminister, Shinzo Abe.

Disse tiltag vil ifølge præsidenten blive fremlagt i næste uge.

Trump underskrev forrige fredag et præsidentielt dekret, hvis mål var at bremse indrejse af borgere fra syv lande til USA.

Dekretet, som var rettet mod statsborgere fra Somalia, Irak, Iran, Syrien, Libyen, Yemen og Sudan, er dog indtil videre blevet stoppet af en føderal dommer.

Præsidenten ankede sagen, men tabte også der. Nu ønsker han sagen behandlet af landets højesteret, hvor der i øjeblikket mangler en dommer.

»Vi vil fortsætte videre i retssystemet, og jeg tvivler ikke på, at vi vil vinde denne sag,« siger Trump.

Det Hvide Hus udelukker ikke, at det kan omarbejde det dekret, som Trump udstedte 27. januar på baggrund af de skridt, som en føderal dommer i Seattle og en appeldomstol i San Francisco har taget for at få det ophævet.

Det siger en kilde i den amerikanske regering.

Ved pressemødet fredag svarede Trump ikke direkte på et spørgsmål om, hvorvidt han vil underskrive et nyt indrejseforbud.

Tv-selskabet NBC News rapporterer, at jurister fra Det Hvide Hus arbejder på omformuleringer af dekretet, så det bliver godkendt ved de føderale domstole.

Trump tweetede fredag, at retskendelsen fra den føderale domstol var »en skændsel«. »Vi ses i retssalen«, hed det i tweetet.

Regeringen har også forsvaret Trumps forbud i over et dusin andre sagsanlæg, som nu er sat i gang i det amerikanske retssystem.

Advokater fra justitsministeriet argumenterede fredag i en føderal retssal i Alexandria i Virginia mod en kendelse, som ville suspendere dekretet fra Trump i længere tid, end domstolen i Seattle har bestemt.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.