Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter hård kritik: Facebook lover at slette fotos af Stockholms terrorofre

Kort tid efter terrorangrebet i Stockholm cirkulerede voldsomme øjenvidnefotos af døde og sårede på Facebook. Trods utallige anmeldelser fra rystede svenskere lover Facebook først nu at slette billederne.

Stockholmere mindes de fire ofre for terrorangrebet i den svenske hovedstad fredag 7. april. En lastbil kørte forsætligt ind i gående på Drottninggatan i det centrale Stockholm.
Stockholmere mindes de fire ofre for terrorangrebet i den svenske hovedstad fredag 7. april. En lastbil kørte forsætligt ind i gående på Drottninggatan i det centrale Stockholm.

Fire dage efter terrorangrebet i Stockholm, som kostede fire mennesker mellem 11 og 69 år livet, lover Facebook at rydde op i voldsomme og krænkende øjenvidnefotos, som stadig kan findes på det sociale medie.

Kort efter angrebet på gågaden i Stockholm fredag eftermiddag blev blodige, ucensurerede billeder af hårdt kvæstede og døde delt på Facebook og Twitter.

Særligt et meget ubehageligt billede af et dødsoffer vakte ifølge de svenske medier bestyrtelse hos mange brugere af Facebook. Men selv om brugere har anmeldt billederne, kunne de i dag, tirsdag, stadig findes på Facebook.

Nu lover Facebook imidlertid at få slettet billederne, hvor de optræder, siger en talsmand ifølge flere svenske medier, herunder Aftonbladet.

»Vi er meget chokerede og bedrøvede over angrebet, som blev udført i Stockholm. Vi forstår, at billederne er ekstremt oprørende og arbejder derfor for så hurtigt som muligt at fjerne dem, hvor de er publiceret,« siger en talspersonen til Aftonbladet.

Ikke ulovligt

Det er ikke i sig selv ulovligt at sprede øjenvidnefotos på sociale medier. Generelt er det op til »delerens« egen vurdering og samvittighed, om et foto egner sig til at publicere i et forum, hvor offentligheden - herunder børn - vil kunne se billedet.

I modsætning hertil har etablerede medier i den vestlige verden oftest klare etiske regler for publicering af fotos af f.eks. ulykkesofre; enten interne regler eller retningslinjer formuleret af mediebranchen i fællesskab. I de danske presseetiske regler hedder det eksempelvis, at »Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. (...) Ved indsamling og formidling af billedmateriale, herunder amatørbilleder, skal der vises hensynsfuldhed og takt.«

Facebook bliver ofte kritiseret for sin billedpolitik. En ofte fremført kritik lyder, at Facebook rask væk fjerner foto, som indeholder nøgenhed uagtet billedets uskyldighed eller historiske betydning, mens meget voldsomme, ubehagelige billeder af vold og død får lov at ligge online.

Fire personer døde i angrebet fredag. En 11-årige svensk pige, en 69-årig svensk kvinde, en 31-årig småbarnsmor fra Belgien på weekendtur i Sverige og en 41-årig brite, som arbejdede for Spotify i Sverige. 15 blev kvæstede, otte er stadig indlagt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.