Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter fiasko i 2015: Britiske målinger skyder med spredehagl

De britiske målinger kan ikke blive enige: Tæt løb eller en konservativ stor sejr ved det britiske valg?

Der er grund til at træde varsomt, når man læser de britiske meningsmålinger, mener ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen. - Det er specielt, at meningsmålingerne var så dårlige ved sidste valg. Det gør, at man naturligt er mere skeptisk, siger han. Scanpix/Ben Stansall
Der er grund til at træde varsomt, når man læser de britiske meningsmålinger, mener ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen. - Det er specielt, at meningsmålingerne var så dårlige ved sidste valg. Det gør, at man naturligt er mere skeptisk, siger han. Scanpix/Ben Stansall

Vil Jeremy Corbyn og Labour torsdag få et overraskende godt resultat ved valget i Storbritannien, eller knuser den konservative premierminister, Theresa May, al modstand?

Kigger man i de britiske meningsmålinger, kan man finde begge svar.

Forskellige målinger viser alt fra et konservativt flertal med 100 mandater i margin til et resultat, der kræver en koalition af partier for at stable et flertal på benene.

Ved valg i 2015, forudså målingerne et tæt valg. I stedet blev det til en konservativ storsejr.

De skæve målinger kan have været med til at mudre billedet i målingerne denne gang, vurderer ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen.

Ifølge forskeren er institutterne blevet usikre på, hvilke briter der møder op på valgdagen og udgør vælgerkorpset. Eksempelvis gør det en forskel, hvor mange unge og ældre vælgere som møder op.

»Målingerne tyder på, at det bliver mere alderspolariseret end tidligere. Særligt ældre mennesker stemte brexit. Og særligt De Konservative er blevet brexit-partiet,« siger Martin Vinæs Larsen.

»Det kan unge mennesker i mindre grad lide, og derfor stemmer de i højere grad på Labour.«

Martin Vinæs Larsen peger også på, at Storbritannien har erfaringer med såkaldte generte vælgere. De ønsker ikke at fortælle institutterne på forhånd, hvad de vil stemme.

Ifølge forskeren bunder de såkaldt generte vælgere i en stigende utilfredshed med begge de to store partier - Labour og De Konservative- og dermed en formindsket lyst til at fortælle, at man stemmer på dem.

Selv blandt målingernes bagmænd, hersker der tvivl om, hvorvidt målingerne rammer rigtigt.

Ben Lauderdale er professor ved London School of Economics. Han har været med til at lave YouGovs model.

»Ingen af os er dumme. Ingen af er skøre. Vi tager måske alle fejl. Måske er det nogle af os, der tager fejl. Men det er bare et svært problem,« siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.