Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter fatale højreprotester i USA: Nu pilles flere sydstatsgeneraler ned

En borgmester i Kentucky vil fjerne to statuer af sydstatsgeneraler efter de højrenationale protester i Charlottesville.

I maj blev en statue af general P.G.T. Beauregard fjernet fra indgangen til byparken i New Orleans, Louisiana. Også en statue af Jefferson Davis, præsident i de konfødererede stater, blev fjernet.
I maj blev en statue af general P.G.T. Beauregard fjernet fra indgangen til byparken i New Orleans, Louisiana. Også en statue af Jefferson Davis, præsident i de konfødererede stater, blev fjernet.

Borgmester Jim Gray i Kentuckys næststørste by, Lexington, vil have fjernet to statuer af sydstatssoldater, der kæmpede for de konfødererede stater i den amerikanske borgerkrig.

Borgmester Gray, der er valgt for Demokraterne, kom med sin udmelding på Twitter som en direkte reaktion på de voldsomme uroligheder i Charlottesville, Virginia, hvor højreredikale og højrenationale er samledes for at protestere mod fjernelse af af en statue af sydstatsgeneral Robert E. Lee i byens Emancipation Park. Den hed tidligere Lee Park, men blev døbt om samtidig med beslutningen om at fjerne statuen.

I Kentucky er det to mindre kendte sydstatshelte, Lexington-bysbørnene Beckinridge og Hunt Morgan, der nu flyttes til mindre prominente pladser i byen. Den første var krigsminister i de konføderede stater, den anden var general i sydstatshæren.

Fjernelse af selv mindre kendte sydstats-generaler end Robert E. Lee har dog stadig en stor symbolsk værdi.  Tidligere i år fjernede bystyret i New Orleans to statuer med sydstatshelte, general Bauregard og præsident Jefferson Davis. Også her skete det under store protester.

Protesterne mod fjernelse af konføderede monomenter sker under navnet »Unite the Right« - »Foren Højrefløjen« - og ved demonstrationerne er der deltagelse både fra den højrenationale alt-right-bevægelse og fra egentligt højreradikale kræfter som Ku Klux Klan og diverse nazi-grupperinger.

Og i går i Charlottesville eksploderede det så igen. En 32-kvinde kvinde blev dræbt, mens 19 andre blev sårede, da en bil gentagne gange kørte ind i en gruppe af moddemonstranter. En 20-årig mand fra Ohio er anholdt og sigtet for drab og legemsbeskadigelse. To politifolk blev desuden dræbt i et helikopterstyrt samtidig med urolighederne. Den nøjagtige sammenhæng mellem styrtet og urolighederne kendes dog ikke endnu.

Fordømmelsen af de voldelige aktivister kommer fra hele det politiske spektrum - i repræsentanternes hus har både republikanere og demokrater udtrykt forfærdelse over Charlottesville og fordømmelse af bil-angrebet, som flere kalder en terrorhandling.

Præsident Donald Trump kritiseres stærkt for ikke at have udtrykt sin fordømmelse mere specifikt mod de højreradikale voldelige demonstranter, men han har dog i nattens løb udtalt sig både på et pressemøde og - naturligvis - på Twitter mod optøjerne.

Også fra venstrefløjen har der været protesterer mod fjernelse af monumenter over konføderationens helte.

I løbet af foråret og sommeren var der flere beslutninger i bystyrer i de amerikanske sydstater om at fjerne monumenter fra borgerkrigen, og med Kentuckyborgmesterens udmelding ser det ud til, at vi ikke har set den sidste sydstatsgeneral fjernet fra rådhuspladser og byparker til mere fjerne afkroge af de samfund, de engang var i spidsen for.

Det er en historieforfalskning, der alligevel ikke hjælper med at fjerne de negative følger af slavetiden og udjævne den splittelse der stadig findes i samfundet efter borgerkrigen, skrev The Atlantic Magazine i juni. Det liberale magasin sammenlignede den tilsyneladende bølge af opgør med den konføderale fortid i det sydlige USA. med Sovjetunionens fjernelse af Lenin og Stalin-statuer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.