Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Efter Facebook-skandale: Nu vil Instagram lancere ny funktion

Instagram vil lade brugere downloade deres indhold. FN-chef: Vi må ikke lade Syrien-situation komme ud af kontrol. Pengestrid får Pentagon til at frabede sig flere F-35-fly. Få overblikket over nattens nyheder fra udlandet her.

Funktionen, Instagram planlægger at lancere, vil gøre det muligt for brugere at slette deres Instagram-profil uden at miste eksempelvis gamle billeder / AFP PHOTO / CHANDAN KHANNA
Funktionen, Instagram planlægger at lancere, vil gøre det muligt for brugere at slette deres Instagram-profil uden at miste eksempelvis gamle billeder / AFP PHOTO / CHANDAN KHANNA

Instagram vil lade brugere downloade deres indhold

Instagram planlægger at lancere et værktøj, der vil tillade brugere at downloade en kopi af al indhold, som de har uploadet til det sociale medie. Det siger en talsmand fra det Facebook-ejede firma onsdag.

Offentliggørelsen kommer, mens der på globalt plan er stor debat om sociale mediers håndtering af brugeres private data.

På Facebook har det været muligt for brugere at downloade deres billeder, beskeder og øvrig aktivitet siden 2010.

Instagram har dog indtil nu ikke haft en lignende funktion.

- Vi er ved at bygge et nyt værktøj til flytning af data, siger talsmanden i en mail.

En sådan funktion vil gøre det muligt for brugere at slette deres Instagram-profil uden at miste eksempelvis gamle billeder.

Hvis værktøjet bliver lanceret inden 25. maj, vil det hjælpe Instagram med at imødekomme forestående europæiske privatlivsregler. De kræver, at det er muligt at flytte sine data. Det skriver teknologimediet TechCrunch.

Instagram har ikke afsløret, hvornår den nye funktion ventes klar.

Uafhængigt af Instagrams udmelding var Facebooks stifter og topchef, Mark Zuckerberg, onsdag til høring i Repræsentanters Hus i USA. Her skulle han svare på en række spørgsmål om datasikkerhed.

Høringen kommer, efter afsløringer om at analysefirmaet Cambridge Analytica har fået adgang til personlige oplysninger fra 87 millioner Facebook-brugere, uden at brugerne selv var klar over det.

Mark Zuckerberg blev også afhørt tirsdag. Her påtog han sig det fulde ansvar for skandalen.

- Det var en stor fejl, at vi ikke havde et fuldt overblik over vores ansvar. Og det var min fejl, og det beklager jeg. Jeg startede Facebook, jeg driver det, og jeg er ansvarlig for, hvad der sker, sagde han.

Instagram har cirka 800 millioner brugere på verdensplan.

/ritzau/Reuters

FN-chef: Vi må ikke lade Syrien-situation komme ud af kontrol

FN's generalsekretær, António Guterres, understreger onsdag sin bekymring over dødvandet i FN's Sikkerhedsråd.

Rådets fem permanente medlemmer, USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien, er endnu ikke nået til enighed om, hvordan landene skal reagere på weekendens formodede kemiske angreb i Syrien.

- Jeg har fulgt udviklingen i Sikkerhedsrådet tæt og er ked af, at rådet indtil nu ikke har været i stand til at nå til enighed, siger Guterres.

- Jeg har i dag ringet til ambassadører fra rådets fem permanente medlemmer for at understrege min bekymring.

- Jeg har understreget nødvendigheden af at undgå, at situationen kommer ud af kontrol, lyder det fra generalsekretæren i en udtalelse.

Det er et angreb mod den oprørskontrollerede by Douma, der har fået det globale samfund til at reagere kraftigt. Flere vestlige lande, iagttagere og aktivister mener, at der er anvendt kemiske våben.

Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at omkring 500 patienter fra Douma har symptomer på kemisk forgiftning.

- Lad os ikke glemme, at i sidste ende så handler vores indsats om at sætte en stopper for den forfærdelige lidelse blandt det syriske folk, lyder det fra FN-generalsekretæren.

Ved en afstemning i Sikkerhedsrådet nedlagde Rusland tirsdag aften veto mod et amerikansk resolutionsforslag om at indlede en undersøgelse af angrebet i weekenden.

Ud over Rusland stemte også Bolivia imod forslaget. Kina undlod at stemme. De øvrige 12 medlemslande stemte for. Undersøgelsen skulle fastlægge, hvem der stod bag angrebet i Douma.

USA's præsident, Donald Trump, har på Twitter også advaret om, at USA's militær er ved at gøre klar til at rette et angreb mod Syrien.

- Rusland siger, at det vil skyde ethvert og alle missiler ned, der er affyret mod Syrien. Vær parat, Rusland, fordi nu kommer de - nydelige, nye og "smarte", skriver præsidenten.

/ritzau/AFP

Pengestrid får Pentagon til at frabede sig flere F-35-fly

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har midlertidigt frabedt sig yderligere leverancer af F-35-kampfly fra flyproducenten Lockheed Martin.

Det sker, som følge af uenighed over hvem der skal dække omkostningerne for reparation af en produktionsfejl, der sidste år blev fundet på flere end 200 af flyene.

Det oplyser tre unavngivne personer tæt på sagen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sidste år stoppede Pentagon med at tage imod F-35-kampfly i 30 dage. Beslutningen kom, efter at ministeriet havde opdaget rust mellem de udvendige kulfiberpaneler og selve skroget.

Da en løsning på problemet var fundet, blev leverancerne genoptaget, og Lockheed Martin nåede sine leveringsmål for 2017.

Men nu er leverancerne til Pentagon altså igen blevet sat på pause. Det skyldes angiveligt en strid over et mere komplekst problem, der kan betyde, at teknikere er nødt til at rejse verden rundt for at reparere de berørte fly.

De unavngivne kilder fortæller til Reuters, at det også kan påvirke udenlandske kunder, når Pentagon stopper med at tage imod flere F-35-kampfly.

Ifølge to af kilderne er hidtil to udenlandske regeringer stoppet med at tage imod flere F-35-fly som følge af betalingsstriden.

En talsmand for Lockheed Martin oplyser, at produktionen af F-35 fortsætter, og at flyproducenten er sikker på, at den nok skal nå sine leveringsmål på 91 fly i 2018.

- Mens alt arbejde på vores fabrikker fortsætter, så har Joint Program Office (programkontoret bag udviklingen af kampflyet, red.) midlertidigt suspenderet modtagelsen af flere fly.

- Det sker, indtil vi er blevet enige om en aftale om et kontraktmæssigt spørgsmål. Vi forventer, at det snart bliver løst, udtaler flyproducenten.

Herhjemme gav et flertal i Folketinget efter ti års tøven kort før jul sidste år det endelige grønne lys til indkøbet af Danmarks 27 nye F-35-kampfly, der skal afløse de udtjente F-16-jagere.

Forsvarsministeriet havde således bedt om lov til at bruge 16,37 milliarder kroner, der er den beregnede indkøbspris på de 27 fly.

I alt ventes prisen for flyene inklusive drift og vedligehold over de næste 30 år at løbe op i 57 milliarder kroner.

Det gør dem til den største enkeltstående investering for staten nogensinde.

/ritzau/

Amnesty: Dødsdomme og henrettelser stagnerer på verdensplan

Der er stadig mennesker, hvis tid på jorden ender med en løkke om halsen eller med en dødbringende sprøjte i armen.

Det er blot nogle af de metoder, der bliver brugt til at henrette folk verden over. Men antallet af henrettelser og dødsdomme er dalende.

I 2017 var der færre end året før, viser en rapport fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

Amnesty registrerede mindst 993 henrettelser i 23 lande sidste år. Det er fire procent færre end i 2016, hvor der var 1032 henrettelser.

Og det er 39 procent færre end i 2015. Her var der 1634 henrettelser, og dermed markerede det sig som det værste år siden 1989.

Den er en vigtig trend, vurderer Trine Christensen, der er generalsekretær for Amnesty Danmark.

- Det er vi selvfølgelig glade for at se. I de seneste år har vi haft nogle høje tal, der er gået i mod den udvikling, der ellers har været over de sidste tyve år, siger hun.

Der blev registreret mindst 2591 dødsdomme i 53 lande i 2017. Det er et markant fald i forhold til 2016, der bød på 3117 dødsdomme.

Særligt antallet af dødsdomme er interessant, fortæller Christensen.

- Henrettelser kan være resultater af meget gamle dødsdomme, der bliver eksekveret. Antallet af nye dødsdomme fortæller os, hvor landene er på vej hen, lyder det fra generalsekretæren.

Hun påpeger, at tallene ikke indeholder tal fra Kina, hvor Amnesty vurderer, at der er tusindvis af dødsdomme og henrettelser. Men de tal bliver klassificeret som en statshemmelighed.

Ifølge Christensen er det særligt de afrikanske lande, der giver håb i kampen for at få afskaffet dødsstraf.

Guinea vinkede sidste år farvel til dødsstraf for alle forbrydelser, mens Kenya afskaffede den obligatoriske dødsstraf for mord.

Også Burkina Faso og Chad tog skridt mod at afskaffe den form for straf med nye love eller lovforslag.

- Det viser, at denne region har gennemgået en udvikling, som resten af verden kunne skele imod, siger Trine Christensen.

Ud over Guinea afskaffede Mongoliet også dødsstraf for alle forbrydelser. Dermed er der 106 lande, der ikke har dødsstraf.

/ritzau/

Medie: Tysk hjælpearbejder kidnappet i Niger

En tysk hjælpearbejder blev onsdag kidnappet i det vestlige Niger. Det rapporterer lokale medier ifølge dpa.

Militante islamister menes at stå bag kidnapningen, der fandt sted i byen Ayorou tæt på grænsen til Mali. Det skriver onlinemediet ActuNiger.

- Der har været en bortførelse af en tysk statsborger omkring 30 kilometer fra Ayorou. Vedkommende var på vej tilbage fra et besøg i den nordlige del af området, siger Jando Rhichi Algaher, lokal embedsmand, til nyhedsbureauet AFP.

Tyskeren arbejdede for organisationen Help.

Gerningsmændene angreb organisationens konvoj og satte ild til dens køretøjer. Derefter flygtede de fra stedet med den tyske hjælpearbejder, skriver ActuNiger ifølge dpa.

Det tyske udenrigsministerium har endnu ikke kommenteret sagen.

Jihadistiske grupper med forbindelse til al-Qaeda og Islamisk Stat har tidligere taget skylden for angreb mod militær og civile ved grænsen mellem Niger og Mali.

Militante med forbindelse til Islamisk Stat tog i oktober skylden for et angreb langs grænsen, hvor fire amerikanske soldater og fire nigerske soldater blev dræbt.

Vestlige magter, heriblandt Frankrig og USA, har tusindvis af soldater udstationeret i regionen for at yde støtte i kampen mod militante islamister, skriver Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.