Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
ANALYSE

Efter Barcelona: Terroristerne har fat i den lange ende

Anslaget i Barcelona er endnu et vidnesbyrd om, at kampen mod terroristerne stadig er op ad bakke.

Til minde ofrene for terrorangrebet på Ramblaen i Barcelona/ AFP PHOTO / PASCAL GUYOT
Til minde ofrene for terrorangrebet på Ramblaen i Barcelona/ AFP PHOTO / PASCAL GUYOT

Nu gik det lige så godt. Ikke siden 13 bomber dræbte næsten 200 mennesker i tre tog i Madrid i 2004, er spanierne blevet ramt af islamistisk terror. Og tilmed har de spanske myndigheder i årene siden foretaget hundredvis af arrestationer og forpurret nye angreb.

Men torsdag og natten til fredag var det så igen terroristerne, der bestemte tid og sted, og det skulle altså være en af Europas mest populære - men derfor i teorien også bedst bevogtede - gågader, nemlig Ramblaen i Barcelona.

Som de seneste terroranslag i andre europæiske storbyer var det i udgangspunktet igen et yderst lavteknologisk angreb: En bil med en chauffør med en vilje til at dræbe så mange uskyldige mennesker som muligt.

Disse bil-angreb er i sig selv en medvirkende årsag til, at de forbenede islamister for tiden har fat i den lange ende i den efterhånden to årtier lange såkaldte krig mod terrorisme.

Jo mere lavpraktisk, desto flere kan udføre en terrorhandling, og en bil, der pludselig pløjer sagesløse mennesker ned på åben gade er en effektiv og billig måde at sprede frygt på.

Mere overordnet suger terroristerne også næring af verdens skæve gang – både i Europa og i Mellemøsten og Afrika.

I Europa går det generelt ad h til med integrationen af den muslimske del af befolkningerne. I hvert fald går det slet ikke så godt, som der er brug for, hvis man vil radikaliseringen og Islamisk Stats rekruttering til livs. Det bliver ikke bedre af, at de islamofobiske partier og kræfter har vind i sejlene.

I Mellemøsten er terroristerne i Islamisk Stat ganske vist på hælene. Deres kalifat ligger mere eller mindre i ruiner efter den internationale koalitions bombardementer.

Til gengæld frygtes det så nu, at de meget omtalte Syrienskrigere vil vende tilbage til Europa som toptrænede og målrettede terrorister.

Under alle omstændigheder overlever ideologien kalifatets fald, og det samme gælder den uretfærdighed, ulighed og undertrykkelse, der gøder jorden for militante islamister/terrorister/jihadister. Landene i Mellemøsten er stadig domineret af undertrykkende regimer, der giver god grobund for folkelige frustrationer, som de militante islamister forstår at udnytte.

I Afrika fortsætter udviklingen overordnet set også ud af et farligt spor. Trods pæn økonomisk vækst i en række af landene over en periode, kan tallene slet ikke følge med befolkningsvæksten, og der er ikke udsigt til lavere arbejdsløshed og mindre ulighed. Spørg bare mange af de, der risikerer livet for at komme til Libyen og derfra videre til Europa. Størstedelen af disse migranter kommer fra lande i Vestafrika, hvor den islamistiske terror også har bidt sig fast.

Det samme har den i Europas nabolande i Nordafrika, hvor flere af de involverede i blodbadet i Barcelona synes at have deres rødder.

Det borgerkrigshærgede og opløsningstruede Libyen er i særdeleshed en europæisk hovedpine, som EU-landenes ledere ikke har fundet en kur mod. Men udviklingen i det langt større Egypten burde også for panderynkerne frem på vore breddegrader.

Regimet i Kairo under kupgeneralen, Abdel Fatah al-Sisi, siges at være endnu mere blodigt og undertrykkende end regimet under præsident Mubarrak, der blev afsat under Det Arabiske Forår i 2011/2012.

Ofrene for general Sisis overgreb er ikke mindst de egyptiske islamister – voldelige som ikke-voldelige. Og de har for længst og til stor fortrydelse noteret sig, at EU er på regimets side.

Så spørgsmålet er ikke, om Europa igen bliver ramt af terror. Men hvornår og hvor?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.