Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ecuadors præsident: Assange er et problem

Ecuadors præsident siger, at stifteren af WikiLeaks er et "nedarvet problem", som har voldt besvær.

Julian Assange (TV.) taler med sin rådgiver Balthasar Garcon. Ecuadors præsident, Lenín Moreno, siger i et tv-interview, at Julian Assange udgør et nedarvet problem, som har indebåret en del besvær for hans regering. Free/Colourbox
Julian Assange (TV.) taler med sin rådgiver Balthasar Garcon. Ecuadors præsident, Lenín Moreno, siger i et tv-interview, at Julian Assange udgør et nedarvet problem, som har indebåret en del besvær for hans regering. Free/Colourbox

Quito. Ecuadors præsident, Lenín Moreno, siger, at stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, er et "nedarvet problem", og at han har indebåret en del besvær for hans regering.

- Det har været mere end almindeligt besvær, siger han om Assange, der gemmer sig på Ecuadors ambassade i London.

Stifteren søgte tilflugt på ambassaden i 2012. Det var for at undgå en udlevering til Sverige. Her er han beskyldt for sexforbrydelser.

Han siger, at han frygter, at Sverige vil udlevere ham til USA i forbindelse med WikiLeaks' læk af hundredtusindvis af dokumenter om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak.

Ecuador gav Assange statsborgerskab tidligere i år. Det var et mislykket forsøg på at sikre ham diplomatisk immunitet, så han kunne forlade ambassaden i London uden at blive anholdt af de britiske myndigheder.

Moreno siger, at Ecuador fortsat forsøger at mægle med "betydningsfulde personer" uden at oplyse yderligere detaljer.

De svenske myndigheder droppede sidste år sagen mod Assange. Men han risikerer at blive anholdt i Storbritannien for at have overtrådt reglerne for kaution og for at være flygtet fra de svenske myndigheder.

Assange blev offentligt irettesat af Ecuador, da han ved det amerikanske valg i 2016 offentliggjorde hackede e-mails fra Hillary Clintons kampagnestab.

Assange påkaldte sig også præsident Morenos vrede, da han på Twitter sendte mange beskeder ud for at støtte Cataloniens løsrivelsesbestræbelser.

Moreno tiltrådte sidste år. Han var tidligere vicepræsident under præsident Rafael Correa.

Ecuadors udenrigsminister, Maria Fernanda Espinosa, sagde tidligere på måneden, at Assange ikke har planer om at forlade ambassaden i London.

Ministeren har samtidig appelleret til Storbritannien om at finde en "værdig og retfærdig" løsning på situationen.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.