Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dystre økonomiske profetier preller af på modstandere af EU-medlemskab

Advarslerne mod at forlade EU vælter ind over de britiske vælgere. Finlands finansminister Stubb taler ligefrem om et »Lehman Brothers-øjeblik« for Europa i forhold til et muligt kaos på finansmarkederne. Men advarslerne preller fuldstændig af på mange briter.

Den ene europæiske toppolitiker efter den anden har meldt klart ud, at det er af største vigtighed for både Storbritannien og resten af Europa, at briterne på torsdag stemmer for at blive i EU.
Den ene europæiske toppolitiker efter den anden har meldt klart ud, at det er af største vigtighed for både Storbritannien og resten af Europa, at briterne på torsdag stemmer for at blive i EU.

Den ene europæiske toppolitiker efter den anden har meldt klart ud, at det er af største vigtighed for både Storbritannien og resten af Europa, at briterne på torsdag stemmer for at blive i EU.

Det samme har den ene centralbank efter den anden, ja, selv i USA meddelte centralbanken onsdag, at den kigger nervøst mod folkeafstemningen i Storbritannien og muligvis vil holde renten i ro i længere tid end hidtil planlagt, hvis der opstår finansiel uro.

Ifølge briternes egen centralbank viser de seneste ugers udsving på finansmarkederne, at pundet kan falde kraftigt som følge af svagere handelsudsigter og lavere produktivitet, hvis Storbritannien stemmer for at forlade EU. Og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, understregede torsdag, at »syv års politisk limbo og usikkerhed« i forholdet mellem EU og Storbritannien ville være det »uundgåelige« resultat.

Situationen er så alvorlig, at eurolandenes finansministre brugte et møde med chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, torsdag til at drøfte hemmelige nødplaner, der skal dæmme op for de værste scenarier, hvis briterne stemmer for et exit.

»Det vil være Europas Lehman Brothers-øjeblik,« sagde den afgående finske finansminister, Alexander Stubb, med reference til krakket, der fik finanskrisen til at eksplodere i 2008.

»Ingen har en klar plan, for vi er i ukendt farvand her. Der vil både være juridiske, økonomiske og politiske konsekvenser, og det vil være mere kompliceret at træde ud end at blive optaget. Det vil være så stor en beslutning, at det er umuligt at forudsige, hvad der sker,« tilføjede han.

Ingen tillid til eksperter

Men alle de økonomiske dommedagsprofetier preller tilsyneladende af på mange britiske vælgere, der ifølge meningsmålingerne hælder mere og mere til at forlade EU.

Ifølge avisen Financial Times’ vægtede oversigt over de mange meningsmålinger ønsker 48 procent af de adspurgte briter nu at forlade EU, mens kun 43 procent vil blive. Nok så interessant har avisen kigget nærmere på det internetbaserede analyseinstitut YouGovs spørgsmål til synet på vurderinger fra akademikere, økonomer, den britiske centralbank, britiske politikere og verdens ledere.

Og der tegner sig et klart billede af, at de, der ønsker at forlade EU, ikke tror på nogen som helst af de fem grupper, mens tilhængerne af at blive i EU overordnet set har en del tillid til akademikere, økonomer og den britiske centralbank, men heller ikke til britiske politikere og verdens ledere.

I begyndelsen af juni blev den britiske justitsminister, Michael Gove, der er en af frontfigurerne i Vote Leave-kampagnen, spurgt på Sky News, om han kunne nævne bare én økonom, der støtter Brexit. Han svarede helt koldt: »Folk i det her land har fået nok af eksperter.«

Spiller på et ja hos bookmakerne

Ifølge Alexander Stubb er det hele det liberale demokrati, som Storbritannien har været en frontkæmper for, der er på spil, hvis briterne forlader EU, for så har »den sunde fornuft tabt til Farage, Trump, Putin og Le Pen«, som han formulerede det torsdag.

Selv om meningsmålingerne nu overordnet peger på et flertal for at forlade EU, så indikerer de enorme summer, der er spillet for hos bookmakere, omvendt stadig størst sandsynlighed for, at Storbritannien bliver i EU.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.