Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drab rejser spørgsmål om den politiske tone

Den politiske debat er blevet for ekstrem, siger politikere og kommentatorer. Hvis den følelse også breder sig hos de britiske vælgere, kan det få indflydelse på den kommende EU-afstemning.

Den hårde tone i politik er kommet til debat efter mordet på Labour-politikeren Jo Cox. Nigel Farage, UKIPs leder, ses her foran en af partiets plakater. Foto: AFP Photo
Den hårde tone i politik er kommet til debat efter mordet på Labour-politikeren Jo Cox. Nigel Farage, UKIPs leder, ses her foran en af partiets plakater. Foto: AFP Photo

Det var ikke UKIPs seneste EU-kampagne, der var skyld i drabet på Jo Cox. Et stort skilt med budskabet: »Bristepunktet – EU har svigtet os alle« skrevet oven på et pressefoto af flygtninge og immigranter på grænsen mellem Kroatien og Slovenien i 2015 blev præsenteret af UKIP-leder Nigel Farage næsten samtidig med, at den 41-årige Labour-politiker blev myrdet i sin valgkreds i West Yorkshire.

Men med chokket over mordet kun en uge før den britiske EU-folkeafstemning – og det første drab på en britisk Underhus-politiker siden et IRA-angreb for 26 år siden – rejser politikere og kommentatorer debatten om, hvorvidt den politiske tone er blevet for ekstrem.

»Hvad, der end førte til den forfærdelige forbrydelse, er konteksten en ny og ondskabsfuld stemning i den offentlige diskussion, som hurtigt kan dreje i en ekstrem retning, især på de sociale medier,« skriver The Times i en leder, der henviser til, at Cox har gjort sig bemærket ved at tale flygtninge og immigranters sag.

I en analyse trækker avisen en linje til EU-afstemningen og henviser til, at EU-modstanderne har vundet terræn i meningsmålingerne ved at »gøre det til en folkeafstemning om immigration«. Analysen peger på, at netop dette argument efter drabet på Cox kan komme til fremstå mere kontroversielt for mange vælgere, og at det samme gælder angreb på »den politiske klasse« og »Westminster-eliten«.

Samtidig har drabet på Cox allerede fået en næsten pervers indflydelse på EU-debatten. Labours ledelse har haft svært ved at nå ud til vælgerne med en anbefaling om et ja til fortsat EU-medlemskab, og der har været nervøsitet for, at mange EU-positive Labour-vælgere måske ville blive hjemme på valgdagen.

Nu bliver det overalt i medierne fremhævet, at Cox var en stærk fortaler for EU. Den dræbte politikers mand bad efter drabet om, at man bruger demokratiet til at bekæmpe det had, der dræbte hans hustru. Torsdag fortsatte man suppleringsvalget i Tooting-valgkredsen, hvor London-borgmester Sadiq Khan har opgivet sit Underhus-mandat, og Labour-vælgere mødte frem i stort tal og gav deres kandidat en klar sejr. Det kan ikke overføres og tolkes som en strømpil for EU-afstemningen, men 23. juni kan blive en måde at vise sympati og solidaritet over for mindet om Cox og over for Labour.

Politikere som Stephen Kinnock, der delte et kontor i parlamentet med Cox, siger, at der er brug for en debat om den hadefulde tone og trusler mod de britiske politikere. I en skarp og kontroversielt formuleret klumme tager Alex Massie, Skotlands-redaktør for det politiske magasin »The Spectator«, fat i den forbitrede og følelsesladede EU-debat og skriver, at mordet på Cox må føre til eftertanke uanset drabsmandens motiv, fordi »vi ved, at selv isolerede galninge ikke lever i en boble. De er påvirkede af begivenheder udefra«.

»Når man præsenterer politik som et spørgsmål om liv eller død, som et spørgsmål om national overlevelse, bør man ikke blive overrasket, hvis man bliver taget på ordet. Man fik dem ikke til at gøre det, nej, men man gjorde heller ikke meget for at forhindre det,« skriver Massie.

Langtfra alle vil være enige i den udlægning, men mordet på Cox har stoppet alle EU-kampagner indtil videre. Hvordan drabet på længere sigt vil og bør påvirke den politiske stemning i Storbritannien, er det store spørgsmål, som briterne må finde et svar på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.