Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drab og selvmord tegner dyster fremtid for Mellemøsten

På et kvart århundrede er antallet af selvmord og drab mere end fordoblet i den østlige Middelhavsregion.

Antallet af selvmord og drab i Mellemøsten er fordoblet på 25 år. TOPSHOTS / AFP PHOTO / Punit PARANJPE
Antallet af selvmord og drab i Mellemøsten er fordoblet på 25 år. TOPSHOTS / AFP PHOTO / Punit PARANJPE

De seneste 25 år er antallet af selvmord og drab mere end fordoblet i Mellemøsten og nærtliggende lande, hvoraf mange i forvejen er plaget af krig og konflikter.

Forskere advarer som følge af tendensen om risiko for en »tabt generation«. Især af mænd.

Det fremgår af en række artikler offentliggjort i International Journal of Public Health. Det er forskere fra University of Washington, der har undersøgt en række tendenser i den østlige Middelhavsregion.

Selvmord, drab, seksuelle overgreb og krig kostede i 2015 godt 208.000 menneskeliv i regionen, der ifølge forskernes definition omfatter 22 lande og en samlet befolkning på omkring 600 millioner.

Blandt de 22 lande er Afghanistan, Iran, Irak, Saudi-Arabien, Pakistan, Somalia, Sudan, Syrien, Libyen og Yemen.

Krig alene var skyld i 144.000 dødsfald, mens næsten 30.000 mennesker valgte at tage deres eget liv og andre 35.000 døde som følge af voldsepisoder.

Antallet af selvmord og vold med døden til følge er ifølge forskerne steget med henholdsvis 100 og 152 procent i forhold til for 25 år siden.

Stigningen er mange gange større end i resten af verden i samme periode. Her er antallet af selvmord øget 19 procent, mens dødsfald som følge af personvold er steget 12 procent.

Den mentale sundhedstilstand er også forværret i regionen. Forskerne har således registreret en kraftig forøgelse i antallet af personer, der lider af for eksempel skizofreni eller depression.

»Ustyrlig og rodfæstet vold skaber en tabt generation af børn og unge voksne,« siger Ali Mokdad, hovedforfatter til artiklerne og leder af Mellemøst-studier på universitet i Washington.

»Fremtiden for Mellemøsten er dyster, medmindre det lykkes os at finde en måde at bringe stabilitet til regionen,« siger han.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.