Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Donorlande i milliardgæld til Syrien og nabolande

Mindst 5,5 milliarder dollar. Det skylder det internationale donorsamfund Syrien og dets nabolande, fremgår det af ny rapport om uindfriede løfter i forbindelse med den syriske flygtningekrise.

Nødhjælpsorganisationer arbejdede i december 2016 i døgndrift for at få sårede og udmattede syrere fra Aleppo tilbage på ret køl. Vinteren er dog særligt hård for de krigsramte.
Nødhjælpsorganisationer arbejdede i december 2016 i døgndrift for at få sårede og udmattede syrere fra Aleppo tilbage på ret køl. Vinteren er dog særligt hård for de krigsramte.

For et lille år siden blev det internationale samfund på en donorkonference i London enige om en såkaldt »sammenhængende ny tilgang« i håndteringen af langtrukne humanitære krise i Syrien og nabolandene. Der blev lovet bistand for milliarder af dollars, og her knap et år efter er den gode nyhed, at donorerne faktisk har leveret – i hvert fald på kort sigt:

Det blev givet tilsagn om seks milliarder dollar for 2016, og i september var pengene bevilliget oven i købet med tre millioner dollar ekstra.

Til gengæld har donorlandene kun indbetalt en mindre del af de penge, de lovede til brug for perioden 2017-2020: Knap 608 millioner dollar af i alt 6,1 milliarder. Samtidig er det indtil videre også kun blevet til ni procent af de 41 milliarder dollar, som for et år siden blev lovet i form af lån til Syriens nabolande, herunder Jordan og Libanon, hvor millioner af syriske flygtninge volder gigantiske problemer.

Opgørelsen fremgår en ny rapport, som en lang række humanitære organisationer, herunder Dansk Flygtningehjælp, har udarbejdet i anledning af en international donorkonference, som i dag afholdes i den finske hovedstad Helsinki som en opfølgning på konferencen i London for et år siden.

Ifølge rapporten var det ellers en erklæret målsætning på London-konferencen at få indsamlet midler til den langsigtede humanitære indsats, og »det betydelige underskud i de langsigtede bevillinger udgør en substantiel udfordring for planlægningen af en tilstrækkelig og omkostningseffektiv svar på denne mere og mere langtrukne krise,« hedder det i rapporten, »Stand and Deliver«.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, mener, at det helt afgørende »at sætte det lange lys på«, hvis situationen for de syriske flygtninge i nærområderne skal blive bedre, og hvis værtslandene, herunder Libanon og Jordan, skal overtales til fortsat at huse de mange millioner uindbudte gæster.

»Landene som Jordan og Libanon skal overbevises om, at deres lande står i en bedre situation om – lad os sige 15 år. Med et bedre og udbygget uddannelsessystem, med et bedre sundhedsvæsen og en bedre infrastruktur, der alt sammen også vil give et spark til økonomien i landene. Men det kræver penge – mange penge - og investeringer udefra, og det projekt håber jeg, at vi kan få taget hul på i Helsinki,« siger Andreas Kamm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.