Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Donorer lægger slagplan for syriske flygtninges fremtid

Syriske flygtningebørns skolegang er noget af det vigtigste, mener generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Efter næsten seks år med krig i Syrien er antallet af flygtninge nået op på i alt 11 millioner.

Tirsdag afholdes en FN-konference i den finske hovedstad, Helsinki, hvor de mange flygtninge både i og uden for det krigshærgede land er på dagsordnen.

Håbet er, at de mere oversete behov blandt den store gruppe syrere kommer i fokus.

- Vi vil understrege kvinder og pigers position samt situationen for udsatte grupper såsom handicappede og vigtigheden af uddannelse, siger Kai Mykkänen, der er finsk minister for handel og udvikling.

Knap fem millioner af de syriske flygtninge lever uden for Syrien, og langt størstedelen befinder sig i nabolande som Jordan, Libanon og Tyrkiet.

Ifølge FN går omkring 1,7 millioner syriske børn ikke i skole. Og heraf lever cirka halvdelen uden for Syrien.

Netop flygtningebørnenes skolegang er noget af det vigtigste. Det mener Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og deltager i konferencen.

- Forestil dig effekten af at hundredtusindvis af syriske børn ikke kan komme i skole. Man kan bare forestille sig betydningen af at lukke halvdelen af skolerne i Danmark i seks år.

- Det er et kæmpe handicap for Syriens fremtid, at man taber årgange i skolerne, hvis man ikke kommer i gang. Og man er allerede bagefter, siger han.

Det betyder, at der skal mange ressourcer til, understreger generalsekretæren.

- Ellers er det meget vanskeligt at forestille sig, at lande med så mange flygtninge, som Syriens nabolande har, har nogen chance for at have kapacitet til at tilbyde undervisning, siger Andreas Kamm.

Donorkonferencen i Helsinki følges op af en konference i Bruxelles til april. Inden da er det meningen, at tirsdagens møde skal sætte spot på de syriske flygtninges behov.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.