Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Donald Trump skyder Nordkoreas missilambitioner ned

USA's kommende præsident advarer Nordkorea, efter Kim Jong-uns nytårsbesked om langtrækkende missiler.

USAs kommende præsident, Donald Trump, slår fast, at Nordkorea ikke skal gøre sig forhåbninger om at udvikle atomvåben, der er i stand til at nå frem til amerikansk jord.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, sagde i et nytårsbudskab søndag, at hans isolerede stat er tæt på at kunne foretage en test med et interkontinentalt missil (ICBM).

Og den melding har nu fået Trump til tasterne.

- Nordkorea har lige fastslået, at det er i de afsluttende faser med at udvikle et atomvåben, der er i stand til at nå dele af USA, skriver han på Twitter mandag aften amerikansk tid.

- Det kommer ikke til at ske!, fastslår han.

Dermed følger Trump op på en tilsvarende løftet pegefinger fra det amerikanske forsvarsministerium tidligere mandag, da Pentagon ifølge nyhedsbureauet AFP advarede Nordkorea mod at begå "provokerende handlinger".

Skiftende amerikanske regeringer har fastslået, at USA aldrig vil acceptere, at Nordkorea bliver en atommagt.

Ifølge Reuters er det første gang, at Donald Trump klart melder ud om sin politik over for Nordkorea.

Ved interkontinentale missiler forstås missiler, der kan nå fra det ene kontinent til det andet med atomsprænghoveder.

Ifølge Reuters spænder rækkevidden for den slags våben mellem 5500 og 9000 kilometer.

Californien på den amerikanske vestkyst ligger omkring 9000 kilometer fra Nordkorea.

Spørgsmålet er så, hvor stor troværdighed omverdenen skal tillægge Kim Jong-uns påstand. Flere eksperter har sagt, at landet stadig er flere år fra at udvikle interkontinentale missiler.

I 2016 foretog Nordkorea flere prøveaffyringer af et ballistisk missil med navnet Musudan.

Rækkevidden for den type missiler er op til 3000 kilometer. Dermed kan våbnet udgøre en fare for Japan og Sydkorea. Kun én af testaffyringerne blev dog en succes ifølge Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.