Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Donald Trump mister opbakning fra amerikanerne i ny måling

Et flertal er amerikanerne er ikke imponeret over Donald Trumps embedsførelse, viser Gallup-måling.

Præsident Donald Trump har generelt klaret sig skidt i meningsmålinger, siden han afløste Barack Obama 20. januar. Scanpix/Joe Raedle
Præsident Donald Trump har generelt klaret sig skidt i meningsmålinger, siden han afløste Barack Obama 20. januar. Scanpix/Joe Raedle

Washington D.C.. Hovedparten af de amerikanske vælgere er ikke imponeret over præsident Donald Trumps præstation i Det Hvide Hus.

Opbakningen til republikaneren er på tilbagetog, viser en ny måling fra Gallup.

37 procent af de adspurgte i målingen er tilfreds med Trumps embedsførelse, mens 58 procent ikke er tilfreds.

Begge tal stod på 45 procent i en tilsvarende måling, som Gallup lavede, få dage efter at Trump blev indsat som præsident 20. januar.

Målingen, der har en fejlmargin på tre procentpoint, er lavet telefonisk blandt omkring 1500 voksne.

Donald Trump har generelt klaret sig skidt i meningsmålinger, siden han afløste Barack Obama.

Få dage før Trumps indsættelse viste en måling fra Washington Post/ABC News, at 40 procent af amerikanerne havde tillid til ham.

Så lavt har ingen tiltrædende præsident været målt siden demokraten Jimmy Carter i 1977.

Da Obama trådte til i 2009, var de tilsvarende målinger for ham over 80 procent.

Trump var hurtig til at betegne målingen fra Washington Post/ABC News som "svindel".

»Enhver negativ måling er falske nyheder,« tweetede han i begyndelsen af februar.

På et pressemøde i sidste måned fremhævede Trump en måling fra Rasmussen Reports, hvor 55 procent mente, at han klarede sig godt i embedet.

Rasmussens seneste måling kom fredag. Her var opbakningen til Trump faldet til 48 procent.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.