Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Domstol skal på ny tage stilling til fængsling af Puigdemont

En tysk anklagemyndighed har på ny anmodet om at få Puigdemont varetægtsfængslet, så han ikke flygter.

Carles Puigdemont.
Carles Puigdemont.

Den tyske anklagemyndighed har anmodet en højere retsinstans om, at den tidligere catalanske leder Carles Puigdemont fængsles, mens en udleveringsbegæring til Spanien forberedes. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Anklagemyndigheden siger i en udtalelse fredag, at de mener, at der er risiko for, at Puigdemont flygter, mens udleveringsordren til Spanien forberedes. Derfor ønsker de Puigdemont varetægtsfængslet.

Det er nu op til retten i Schleswig-Holstein at beslutte, om Puigdemont skal fængsles.

En lavere tysk domstol har tidligere afvist en anmodning fra anklagemyndigheden om at varetægtsfængsle den tidligere catalanske leder.

Den tidligere catalanske præsident blev anholdt sidst i marts i Slesvig-Holsten - nær den danske grænse.

Han var på vej tilbage til Belgien fra Finland, hvor han blandt andet skulle mødes med finske politikere. Han er senere blevet løsladt.

De spanske myndigheder har efterlyst Puigdemont i hele Europa på anklager om "oprør" og "tilskyndelse til oprør". Han risikerer op til 25 års fængsel, hvis han kendes skyldig.

Cataloniens parlament har valgt den 55-årige Quim Torra som ny regional leder. Puigdemont havde foreslået netop Quim Torra som kandidat til at lede den næste regering i regionen.

Puigdemont har selv afvist at blive valgt som regeringsleder igen.

Puigdemont stod som catalansk præsident i spidsen for en omstridt folkeafstemning om Cataloniens løsrivelse fra Spanien i efteråret 2017.

I oktober erklærede Puigdemont så på baggrund af den omstridte afstemning Catalonien for selvstændigt.

Spaniens regering i Madrid og forfatningsdomstolen underkendte imidlertid dette og opløste selvstyret i regionen. Herefter rejste Puigdemont til udlandet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.