Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Domstol løslader sydkoreansk rytter udleveret fra Danmark

En 20-årig sydkoreansk dressurrytter, der har siddet fængslet i Danmark, er blevet løsladt lørdag morgen.

Chung Yoo-ra anklages af de sydkoreanske myndigheder blandt andet for medvirken til økonomisk kriminalitet og desuden også for eksamensfusk. Hun nægter sig skyldig i alle anklager. Reuters/Pool New
Chung Yoo-ra anklages af de sydkoreanske myndigheder blandt andet for medvirken til økonomisk kriminalitet og desuden også for eksamensfusk. Hun nægter sig skyldig i alle anklager. Reuters/Pool New

Seoul. En domstol i Sydkorea har løsladt den sydkoreanske dressurrytter Chung Yoo-ra, der bliver kædet sammen med en gigantisk politisk skandale i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Chung Yoo-ra sad indtil for nylig varetægtsfængslet i Danmark, indtil hun blev udleveret til Sydkorea.

Hun er datter af en af hovedpersonerne i skandalen, der førte til, at Sydkoreas første kvindelige præsident, Park Geun-hye, blev afsat.

- Det vigtigste bevismateriale er blevet indsamlet, og Chung Yoo-ras rolle i skandalen er blevet efterforsket. Det er svært at se nødvendigheden af, at hun skal forblive i myndighedernes varetægt, lyder det i en erklæring fra Seouls Centrale Distriktsdomstol.

Chung Yoo-ras mor, Choi Soon-sil, stod angiveligt i ledtog med præsidenten. Ifølge anklagemyndigheden afpressede de to en række sydkoreanske virksomheder for millionbeløb.

Pengene er ifølge anklagerne gået til et tysk skuffeselskab, som Chung Yoo-ra skal have været medejer af.

Chung Yoo-ra anklages af de sydkoreanske myndigheder blandt andet for medvirken til økonomisk kriminalitet og desuden også for eksamensfusk. Hun nægter sig skyldig i alle anklager.

Den 20-årige sydkoreaner er en anerkendt dressurrytter, der tidligere har vundet guld ved Asian Games.

Da hun blev anholdt i Danmark, var hun i landet for at se til sin hest, som hun har haft opstaldet hos et nordjysk hestesportscenter.

I første omgang kæmpede Chung Yoo-ra mod at blive udleveret fra Danmark.

Hun gik rettens vej, men 19. april afsagde Retten i Aalborg kendelse om, at hun skulle udleveres.

Efter at have været i kontakt med advokater og myndigheder i hjemlandet, besluttede Chung Yoo-ra i sidste uge at droppe at tage sagen til Østre Landsret. I stedet lod hun sig udlevere.

Den 20-årige dressurrytter blev natten til onsdag anholdt om bord på et fly fra Amsterdam til Incheon i Sydkorea.

Det ventes ifølge Reuters, at anklagemyndigheden vil anke domstolens kendelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.