Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Domstol frikender 26 egyptiske mænd for homo-udskejelser

En egyptisk domstol har frikendt 26 mænd, der var anklaget for »udskejelser og uanstændig opførsel« i en offentlig badeanstalt tilbage i december.

EGYPTEN: 26 mænd er ved en domstol i Egypten mandag blevet frikendt i en sag, hvor de stod anklaget for »at have skejet ud og opført sig uanstændigt« i en offentlig badeanstalt i Cairo i december. Det skriver flere internationale nyhedsbureauer ifølge Al Jazeera.

Anholdelsen 7. december blev filmet af en journalist og har vakt ramaskrig blandt aktivister og menneskerettighedsgrupper, fordi offentligheden på et regeringsvenligt TV-netværk få dage senere kunne se de 26 halvnøgne mænd blive slæbt ud af badeanstalten af politiet.

»De ødelagde vores liv, men Gud reddede os,« sagde en af de tiltalte mænd efter mandagens frifindelse.

Ifølge anklageskriftet blev badeanstalten drevet af ejeren og personalet som »et sted for udskejelser og orgier blandt mandlige homoseksuelle i bytte for penge.«

Egyptisk lov forbyder ikke homoseksualitet, men en gammel lov, der kriminaliserer prostitution, bliver ofte brugt af myndighederne for at straffe det homoseksuelle samfund.

Rettighedsaktivister siger, at 2014 var det værste år i et årti for Egyptens homoseksuelle med mindst 150 mænd enten anholdt eller stillet for en dommer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.