Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dommer forlænger fængsling af Istanbul-mistænkte

13 personer holdes fortsat bag lås og slå for deres mulige involvering i angreb på lufthavn i Tyrkiet.

45 mennesker mistede livet i angrebet på Istanbuls største lufthavn. Reuters/Handout
45 mennesker mistede livet i angrebet på Istanbuls største lufthavn. Reuters/Handout

Ankara. En tyrkisk domstol har søndag besluttet, at 13 formodede militante med tilknytning til Islamisk Stat fortsat skal være varetægtsfængslet. De er sat i forbindelse med angrebet på Istanbuls største lufthavn, hvor 45 personer mistede livet i slutningen af juni.

Tre af de fængslede stammer fra udlandet, oplyser det privatejede nyhedsbureau Dogan.

Ved angrebet på lufthavnen sprængte tre personer sig selv i luften, efter at de havde affyret skud uden for lufthavnens internationale ankomstterminal. To af dem detonerede deres bomber inde i terminalen, mens den sidste sprængte sig selv i luften ved indgangen.

Ifølge tyrkiske myndigheder og politikere retter efterforskningen sig mod Islamisk Stat.

- Terrororganisationen ved navn Daesh (andet navn for Islamisk Stat, red.), der brændte vores hjerter i denne hellige måned, er den største form for ondskab over for vores religion, sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i forbindelse med en ramadan-middag søndag.

- De har overhovedet ingen forbindelse til islam eller muslimer, lød det fra præsidenten.

Foruden de 45 dræbte er 49 personer fortsat i behandling for skader, som de pådrog sig under angrebet. 17 af dem er i kritisk tilstand.

To af selvmordsbomberne skulle være russere, har tyrkiske medier berettet.

En 36-årig tjetjener menes at være hjernen bag angrebet.

Den enarmede Ahmed Tsthatajev, der er eftersøgt verden over, er ifølge den britiske avis Daily Mail tidligere straffet i Sverige.

I 2008 dømtes han i Sverige for at have smuglet ammunition og kalasjnikovgeværer. Han blev standset af de svenske myndigheder i Trelleborg.

Tjetjeneren fik en fængselsdom og en udvisning for smugleri. Det blev aldrig klarlagt, hvem der skulle have haft geværerne og ammunitionen, skriver Expressen.

Ahmed Tsthatajev er veteran fra krigen i Tjetjenien.

Han blev anholdt tre gange i Europa, inden han dukkede op i den syriske by Raqqa, hovedbastion for Islamisk Stat.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.