Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dømt russisk seriemorder tilstår yderligere 59 drab

En tidligere politimand, der allerede er idømt livsvarigt fængsel for 22 drab, dræbte angiveligt 81.

Arkivfoto. En tidligere politimand, der allerede er idømt livsvarigt fængsel for 22 drab, dræbte angiveligt 81.
Arkivfoto. En tidligere politimand, der allerede er idømt livsvarigt fængsel for 22 drab, dræbte angiveligt 81.

En tidligere russiske politimand, der er blevet dømt for drab på 22 kvinder, blev onsdag stillet for retten igen. Her var han anklaget for yderligere 59 drab.

Retssagen mod den 53-årige Mikhail Popkov finder sted i den sibiriske by Irkutsk. Den tiltalte har tilstået yderligere 59 drab og et drabsforsøg mellem årene 1992 og 2010.

Det skriver nyhedsbureauet Interfax.

Den tidligere politimand er allerede idømt livsvarigt fængsel, efter at han i 2015 blev dømt for voldtægter og drab på 22 kvinder og to drabsforsøg.

Popkov dræbte sine ofre, efter at have tilbudt at køre dem sent på aftenen eller ud på natten. Sommetider i en politibil. Det skete, når han havde fri for tjeneste i sin hjemby Angarsk nær Irkutsk.

Seriemorderen har fået flere tilnavne - blandt andet »varulven« - i russiske medier.

Hvis han dømmes for 81 drab vil han overgå berygtede seriemordere som »skakbrætsmorderen« Alexander Pitjusjkin, som dræbte 48, og Andrej Tjikatilo, som blev dømt for 52 drab i sovjetæraen.

Alexander Pitjusjkin, der i 2007 fik fængsel på livstid for 48 drab og tre drabsforsøg i Moskvas sydlige Bitsevskij Park, sagde, at han havde villet dræbe en person for hvert felt på et skakbræt - altså 64.

Popkov har angiveligt omtalt sig selv som en »udrenser«, der fjernede byens prostituerede.

Ofrene var alle kvinder mellem 16 og 40 år - undtagen i et tilfælde, hvor Popkov dræbte en mandlig kollega.

Popkov har sagt til nyhedsbureauet Medusa, at han dræbte sine ofre med en hammer eller en økse.

Han blev pågrebet i 2012, efter at politiets efterforskere havde gennemgået drabssagerne igen og sammenholdt dna-prøver og eftersøgte biler ud fra dækspor på gerningsstederne.

Popkov har senere vist politiet, hvor han begravede sine ofre.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.